Fora Graviditet Blærebetændelse?!
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5434928
    Deja-vu
    392 Indlæg

    Jeg skal prøve at gøre historien så kort som mulig, men jeg er virkelig forvirret.

    For ca. 2 uger siden var her et indlæg ang. veer, hvor nogle af jer sagde det muligvis kunne være blærebetændelse, skrækslagen som jeg er gik jeg til lægen med det samme, og afleverede en urinprøve – jeg skulle så ringe om eftermiddagen og få svar – ganske rigtigt, den var god nok, så afsted på apoteket efter pencilen med mig.

    5 dage efter skulle jeg til 35 ugers tjek hos min læge, jeg fortæller hende om forløbet, og hun blev meget chockeret over jeg havde været på pencilen uden at min prøve havde været til “dyrkning” selvom de kunne se der var bakterier i urinen. Og det var så noget med at det måske var pga. bakterier, men som IKKE var blærebetændelse, men noget som krævede noget helt andet pencilen – også efter fødslen. Torsdag var jeg nede og aflevere en ny prøve, og skulle så ringe idag – mandag.

    Lørdag havde jeg gået og haft det rigtig skidt de sidste par dage, ondt i maven – kvalme, opkast, svært ved at stå op for længe af gangen, fik pletter for øjnene. Jeg ringede til min FG og fik heldigvis lov at komme ind til check.

    Først tog de mit blodtryk, det så rigtig fint ud – herefter blev der kørt en kurve i 20 minutter som viste vores lillepige havde det rigtig godt, og de var meget tilfredse med det, hun viste overskud og generelt så alt godt ud – MEN, de kunne godt se min livmoder “arbejdede” meget og slappede ikke rigtig af.

    Jeg fik lavet en urinprøve og de fandt bakterier i urinen, og jeg fortalte at jeg altså lige havde været på pencilen og havde en urinprøve inde til dyrkning – de undersøgte også en prøve og kunne godt se der var noget i den, men ville ikke sætte mig i behandling med det samme, når nu jeg lige havde været det, uden resultat da det muligvis var noget andet end blærebetændelse som krævede noget helt, helt andet. Så nu er jeg bare snot forvirret, har forsøgt at google, men synes ikke rigtig jeg kan finde noget – er der nogle af jer der har prøvet noget lignende og ved hvad jeg kan forvente?

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.