-
ForfatterIndlæg
-
4. maj 2011 kl. 12:15 #5436794
kivi
366 IndlægKæresten ringede lige og sagde at hans mor havde spurgt om hun kan låne 2500 kr. Hun vil så dele dem over 2 gange så vi vil få 1250 her d. 20 og de sidste 1250 til d. 1.
Nu er det ikke fordi jeg ikke VIL låne hende pengene. Men jeg synes simpelthen ikke vi har muligheden for at hive dem ud af vores budget. Godt nok ville vi få halvdelen af dem ind igen d 20. Éller det siger hun jo. Jeg har ingen grund til at tvivle på hende. (har dog kun mødt hende en gang så kender hende ikke rigtigt)
Men problemet er at hvis vi nu ikke får nogle penge ind igen d. 20 så kan vi simpelthen ikke leve de sidste 10 dage… Og så er det os der skal ud og skaffe dem.
Jeg ved godt at man skal hjælpe hinanden i familien men har bare rigtig dårlig erfaring med at låne penge ud..Jeg har sagt at jeg synes det er en rigtig dårlig idé. som sagt er det ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg ikke mener vi kan undvære så mange penge.
Kæresten er vist ikke helt enig, så vi har vist en lille diskution der venter når han kommer hjem…
Tja hvad havde i gjort…?
Update 1.Kæresten kom halv sent hjem igår og var i tisse dårligt humør… han sagde ikke andet end hej. Spurgte flere gange hvad der var galt, emn han sagde bare ikke noget og gik så i seng… Her til morgen får jeg så en sms fra ham om at han synes det er latterligt jeg ikke vil låne hende pengene når hun så tit har hjulpet os… Ehm hva??? Hun har aldrig hjulpet os med noget. Meget muligt hun har hjulpet L inden vi fandt sammen, det skal jeg ikke kunne sige. Skrev så til ham at jeg synes det var en dårlig idé fordi det er os der skal ud og skaffe dem hvis noget går galt. Han bliver ved med at der gør der ikke og det er kun til d. 20 og d. 1 og bla bla bla Han forstår simpelthen ikke at HVIS hun ikke kan betale alligevel kan vi bare ikke leve :hammer:
Efter den episode har vi aftalt at vi ikke låner penge ud og slet ikke større beløb. Min mor spurgte mig i påsken om hun kunne låne 1000 til d. 1. Det sagde jeg nej til pga vores aftale, men sagde at vi kunne låne hende 500. Fint nok det gjorde vi så… men bare fordi det er hans mor, som vi iøvrigt ikke har noget med at gøre eller, er der andre regler… Jeg fatter ham simpelthen ikk. Jeg skrev så at jeg ligesom kunne fornemme at jeg ikke havde noget valg når han reagerede på den måde. Men det mener han er nået fis at sige. Men som det ser ud lige nu har jeg 2 valg. 1. låne hende pengene og gå og have ondt i maven over om de kommer igen og hvis ikke hvordan skal jeg så kunne købe mad til børnene eller 2. fastholde mit nej og gå og have ondt i maven over hans dårlige humør… han siger godt nok det er en beslutning vi skal tage sammen. Men det tæller åbenbart ikke når jeg ikke er enig i hans mening… øv altså :græder:
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.