Nu er vi jo konfirmations perioden, og sad i morges på FB og så billeder fra nogle af de konfirmationer, nogle af mine venner har været med til.
Falder så over en video, hvor en mor holder tale til sin datter, og man kunne tydeligt se hvor rørt, og hvor stort det var både for mor og datter.
Kunne tydeligt se at moren måtte kæmpe mod tårerene :trøsteknus:
Og ud af det blå gik det op for mig at om 7år ved denne tid, vil jeg selv være den mor der skal holde tale for min ældste prinsesse… Kunne ikke lade være med at på hvad jeg ville sige i min tale, til min Josefine. Og bare alene tankerne fik mig fuldstændig til at tude.
Blev faktisk helt overvældet over de følelser der kom ind over mig! Puhaaa
Samtidig med at jeg kunne vende mig mod min supermand, og tænke at for bare for 2år siden turder vi slet ikke at tænke så langt ud i fremtiden, og at den tale han ville få, ville nok bare være hulkende, og uforstående ord fra hans mor :rødmer: :fløjter:
Håber dælme ikke at når den tid engang er, at så tuder jeg ikke så meget, som jeg lige har gjort 😛 Ungerne ville da kravle underbordet og Daniel ville nok begrave sig ned i rødvinen 😛 haha
Hvad er jeres tanker om at jeres børns konfirmation/nonfirmation?