Retten til at glæde sig

Jeg er gravid med mit første barn, en fin og rask lillepige :love:
men der er en ting der har fuldt rigtig meget hos mig og nu tænkte jeg, at jeg ville tage debatten op for at høre om det kun er mig ??

Jeg har oplevet at jeg er bange for at snakke højt om min graviditet fordi jeg har fået slunget i hovedet så mange gange at der ikke er noget værre end en kommende mor der taler om sit barn/graviditet hele tiden ?:/ kan da godt se det bliver ensformet hvis man ikke kan snakke om andet, men nu jeg altså nået der til at jeg faktisk føler at jeg ikke kan snakke om min graviditet, og det fjerner sku lidt af glæden ved hele situationen ..

så mit spørgsmål er hertil hvornår går grænsen egentlig ? >_<