Jeg fandt for nylig ud af at en af mine bekendte stadig ammer sin datter på 2 år og et par måneder.
Jeg blev hverken forarget eller ckokeret, men synes alligevel det er lidt mærkeligt. Jeg kan ikke rigtigt finde det ord der dækker hvad jeg tænker, men jeg synes ikke det er ulækkert eller klamt. Det er jo sådan set meget naturligt 🙂 , og så alligevel er det da lidt mærkeligt…
Da jeg arbejdede som pædagogmedhjælper, før jeg startede uddannelse, var der en mor der ammede sin pige på 3,5 til vores sommerfest – og det synes jeg faktisk var lidt grænseoverskridende at se på. Og så kan man selvfølgelig heldigvis bare kigge væk :blink: Men det slog mig alligevel som lidt unaturligt. Hvilket jo egentlig er lidt skørt, at man skal bruge unaturligt om noget så naturligt som amning 😛
Jeg ammede selv min pige til hun var 10 mdr. Der sagde hun selv stop, fordi mælken efterhånden var ret lang tid om at løbe til, og så bed hun når hun blev utålmodeig – AV >_<
Men jeg ville egentlig gerne have fortsat til hun var omkring 1 års tid, som sundhedsstyrelsen anbefaler.
Hvad er jeres holdninger til langtidsamning?
Hvornår bliver det mest naturlige, unarligt? Hvis det da overhovedet gør?
Er du mon selv en langtidsammer?
God fredag aften fra Aarhusmor