Når man føler sig som en dårlig mor

Nu har jeg gået rundt med andreas i 2 timer, og han er så træt men vil bare ikke sove.
Hans ble er ren, og han vil ikke ammes eller have flaske.

Og må indrømme når han har de utrøstelige stunder, føler jeg mig virkelig som en dårlig mor ikke at kunne trøste ham.. :græder:

Nu da jeg endelig kunne lægge ham, måtte jeg lige sidde for mig selv og græde det hele ud, for gud hvor kan jeg dog få det dårligt med mig selv når jeg tænker “gider du ikke bare sove?!”

Ved at de stunder kan komme hvor han bare er utrøstelig, og de kommer gudskelov sjællendt, men det er jo mit job som mor at trøste ham, og gør så ondt inden i ikke at kunne gøre det uanset hvad jeg gør. :græder:

Ved godt jeg gør mit bedste, og ved at det eneste jeg kan gøre er at være der for ham og holde ham og forsøge at trøste ham, men når han græder føles det som om mit hjerte går i tusind stykker som ikke kan blive samlet igen før han smiler.. :græder:

Det kan bare gøre så ondt :/