Fora Familieliv ‘aflastning’ i de svære tider
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5442621
    Deja-vu
    392 Indlæg

    Ja, jeg vidste ikke lige hvordan jeg skulle formulere overskriften.

    Tager I imod en hjælpende hånd fra forældre/svigerforældre hvis det har været en hård dag med jeres barn/børn? – eller hvad gør I for at aflaste jer selv lidt?

    Hvor ofte har I brug for at få jeres barn/børn passet ude? – sker det sådan lidt spontant, eller er det planlagt længe i forvejen?

    Har I nogen som er gode til at hjælpe jer med lidt aflastning?

    Hvor tit laver I noget uden børnene?

    Jeg skal gerne indrømme at jeg siger det rent ud til min kæreste hvis jeg har brug for noget ‘alene tid’ – og ofte ender det med at han tager Emily med hjem til hendes farmor og farfar i et par timer. Så kommer de hjem, vi spiser, og så ‘overtager’ jeg igen, med badning og putningen, men bare de par timer giver mig så ufattelig meget overskud og energi, og ikke mindst glæde i at gense dem igen. 🙂

    Som regel når hun bliver passet ude, så bliver det planlagt et godt stykke tid før – f.eks. vidste vi for 2 uger siden at vi gerne ville ud og spise her i september, så allerede der spurgte vi om der var mulighed for en overnatning hos dem med Emily, og i sådan en situation er det så også op til dem hvornår det skal være, i og med det jo ‘bare’ er en alene aften vi er ude efter.

    Ind imellem sker det også spontant, at vi har lyst til at komme lidt ud alene, i 1-2 timer, så der ringer vi og spørger om de vil tage hende – som regel siger de ja, og ind imellem “Ja, men vi er lidt trætte” og så må min kæreste overbevise dem om at det er altså OKAY at sige NEJ også, hellere det end at de alligevel ikke har overskud til hende. 🙂

    Vi har en del som har sagt ‘ ej, ring hvis I har brug for en babysitter’ ofte er det hendes farmors veninder, men vi kender dem ikke ret godt, og det gør Emily heller ikke, så det vil jeg ikke gøre – men når hun bliver ældre, så håber jeg da rigtig meget på at finde en god barnepige til hende. 🙂

    Nu har vi det ikke helt så ‘hårdt’ som mange andre måske har, Emily kommer i seng kl. 19-19.30 og så har vi faktisk hele aftenen til os selv derfra, så når hun bliver passet for en nat, så er det fordi vi virkelig trænger til bare at kunne vågne af os selv, og slappe lidt af – ikke fordi vi bare gerne vil hygge med en film om aftenen, fordi det kan vi jo mere eller mindre altid.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.