Ja, det er mig selv, jeg snakker om. Det er egentlig sjovt, for jeg er vokset op med både hunde, katte, kanin, fisk og marsvin, men dyr siger mig vitterligt ikke noget i dag og har ikke gjort det de sidste 8 år. Jeg er ikke led mod dyr, jeg mishandler dem ikke – jeg gider dem bare ikke. Mine forældre har en kat tilbage og jeg gider ikke nusse med den eller give den mad – kan ikke klare lugten af maden. Familien driller mig, når katten gnubber sig op ad mine ben eller hvis vi er ude hos folk med dyr, så kommer dyrene sjovt nok altid hen til mig :griner: Jeg hader dyrehår og folk der har ders dyr i sofa eller seng, kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Jeg har sågar måtte takke nej til en fyr, der sov med sine hunde i sengen, jeg kan det simpelthen ikke. Jeg er nok ret sart, men det er bare for uhygiejnisk til mig! Jeg tror aldrig, jeg får et dyr. Min familie vil falde bagover, hvis jeg gjorde :rofl: Jeg havde sagt ja til passe lejlighed OG kat for en ven i 3 uger i sommers og ingen forstod det :rofl: Jeg overlevede kattemad og kattebakkenog fik lov at bo i hjertet af Frederiksberg i 3 uger :fløjter:
Men er der andre, der har det som mig?
Og nu håber jeg ikke, der er nogen, som tager noget af det personligt, hvis I sover med jeres dyr 🙂