Fora Tosserummet Ynglingsfarve hvilken er din?
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5444663
    divad
    201 Indlæg

    Ja som overskriften siger Hvilken farve er din ynglings?
    Fandt farvernes betydning og synes egentlig det er lidt spændende om man “er” som den farve man bedst kan lide

    Den røde farve symboliserer kærlighed, revolution, raseri og advarsel, men farven udtrykker også aktivitet, spænding og glæde. Hvorfor den kan være egnet til rum, der anvendes til selskabelige lejligheder. De lyserøde farver er fredfyldte og lidt nostalgiske. Når vi er ovre i den rosa farve udtrykker den det feminine aspekt, blidhed, næstekærlighed, men også noget oversart, sårbar. De dybere røde farver opfatter vi ofte som eksklusive farver, der udtrykker diskret velstand og magt. Rød liver op. En lokkende, hed og lidenskabelig farve. Kinesernes farve for held og lykke og indernes farve for ægteskab.
    Herhjemme er det farven for kærlighed, men betyder også fare, stop og brand. Det er den farve der mest tiltrækker øjet. Vælger man en knaldrød, skal man passe på den ikke bliver for dominerende. Bruges farven korrekt kan sammensætningen være utrolig smuk og levende. Da farven udtrykker aktivitet, spænding og glæde, kan den bruges til rum der anvendes ved selskabelige lejligheder. De lyserøde farver virker fredfyldte og lidt nostalgiske, mens de dybere røde farver opfattes som eksklusive farver, der udtrykker velstand og magt.Stikord : Sex, aggressivitet, dynamik, varme, intensitet, kærlighed, advarsel.

    Gul er svigens og falskhedens farve, men vi forbinder også den gule farve med solskin, stor energi og effektivitet. Gul kan fremme glæde, logisk tankegang og stimulerer intellektet. Ubalance med gult kan fører til problemer med grænser til andre mennesker, projektioner og for megen påtagning af andres problemer. I et rum vil en gul vægfarve gøre rummet venligere og lysere og farven gul påvirker os generelt i retning af mere optimisme og bedre humør. Stikord: falskhed, bedrag, misundelse, forræderi, jalousi, surhed, kravstillende, sol, livskraft, guddommelig visdom og kraft, intellekt, venlighed og arbejdsomhed.

    Blå er havets og himlens farve. Blå symbolisere ro, afslappethed, stabilitet og kvalitet, men er også den farve, man forbinder med tristhed og melankoli. Blå giver ofte en fornemmelse af åbenhed og vidde. Anvendes den blå farve i et rum, vil dette ofte virke afslappende og beroligende. Blå er en maskulin farve, kølig og behersket. Stikord : stabilitet, godkendelse, kvalitet, tradition, spiritualitet, ro tristhed, sørgmodig, fordybelse og ro.

    Grøn er håbets farve og symboliserer ungdom og friskhed. Farven bruges ofte i soveværelser og stuer, da den er god til at lade op i og appellerer til naturlig balance og harmoni. Farven virker både beroligende og indgiver håb. Grøn giver et indtryk af friskhed og ungdom. Men grøn er også misundelsens farve. Farven kan virke beroligende og harmoniserende. Tænk blot på det grønne bord til eksamen – det skal både give den studerende håb og samtidig berolige nerverne. Grøn ejer den blå farves kølighed og lyset fra den gule. Udtrykskarakteren skifter alt efter, hvor meget gult eller blåt der er iblandet farven. Klar grøn symboliserer frugtbarhed, håb og glæde, mens vissengrøn er lad. Stikord: optimisme, håb, harmoni, balance, fornyelse, stille vækst, ungdom, naturen, fred og ro, trivsel, umoden.

    Orange er glædens farve og symboliserer varme, livskraft, hidsighed, styrke og energi. Det kan være en meget dominerende farve, som ved brug på meget store flader, virker overvældende, men ved brug på mindre flader kan virke meget hyggelig og varm. Orange ejer den gules lys og den rødes varme og bliver derved glødende. Orange har en solagtig strålekraft og symboliserer varme, provokation og kreativitet. Farven udstråler sikkerhed og selvrespekt. Orange kan fremme glæde og udadvendthed. Stikord : spontan, kreativ, livsnyder.

    Violet symboliserer fasten og er ophøjede spirituelle kræfters farver. Violet kan fremme nervøsitet, uro, depression men også intuition og åndelige tanker. I den katolske kirke er violet en meget anvendt farve. De lyse violette farver kan virke afslappende, mens de mørke nuancer kan virke trættende for øjnene, hvorfor violet skal anvendes med omtanke og forsigtighed. Violet er i kraft af rød og blå, som er kold og varm blevet neutral. Violet er let påvirkelig af de omgivende farver. Den samme violette kan derfor både virke kold og varm alt efter, hvilken farve den ligger op til. Stikord: åndelig visdom, højtidelig, mystisk, gådefuld, uro, angst.

    Sort er en elegant farve, som – når den bruges til at understrege detaljer i et rum -, kan give et meget sofistikeret indtryk. Dog forbindes den sorte farve ofte med død og sorg. Stikord: depression, balance, elegance, opsugende, skjulende, genfødsel, beskyttelse, seksualitet, viljestyrke, maskulinitet, ondskab, forbud, uheld, hemmelig, skjult, oprør, kaos, melankoli, pessimisme.

    Grå symbolisere materielle værdier, teknologi, neutral, elegant, kedelig, tilbageholden

    Hvid symboliserer renhed, uskyld, enkelhed og hygiejne. Hvid er det sikre valg, som man altid kan falde tilbage på. Helt hvidt skaber et næsten klinisk miljø, derfor kan det være hensigtsmæssigt at tilføre det hvide et strejf af eksempelvis brunt eller rødt for at opnå et blødere udtryk. Stikord : Renhed, fred, uskyld, sart, sårbar, åben, neutral, uskyldig.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.