når børn er uartige..

blev lige inspireret af den tråd med hvad vi hedder rigtigt. for jeg fjollede lidt og skrev at jeg hedder Euphemia, hvilket kun er halv-sandt

Euphemia er faktisk det mine forældre kaldte mig når jeg var uartig som barn. :rødmer: når jeg opførte mig rigtig grimt sagde de noget i stil med “Euphemia, gider du godt gå op på værelset og bede Signe komme herned?” (- læs: du er godtnok ikke særlig rar at være sammen med nu, gå lige op og køl af, og så kom ned når du er til at holde ud igen…)

Caitlin har også en “evil twin” – Spedulika, Megan vil blive Thugelina når hun er gammel nok til at forstå den 🙂 Vi har valgt at holde evil-twin-traditionen kørende her, fordi den faktisk var supereffektiv for mig. ret hurtigt fattede jeg at når de kaldte mig Euphemia (udtalt øji-fé-mia) og gik op for at køle af. Caitlin har også fanget den, og hvis vi beder Spedulika om at gå ind på værelset og hente Catie, så ved hun godt at det lige er tid til at tage en time-out og ændre sin attitude..

er der andre end os der gør sådan? der har et “navn” til “skarnsungen”?! 🙂

vi plejer at sige til Caitlin “vi ELSKER Caitlin, for hun er altid sød og dejlig! – vi er ikke ret glade for Spedulika, fordi hun ikke opfører sig særlig pænt.. så er vi ikke enige om at det er Caitlin der er her det meste af tiden?!”

Caitlin trives rigtig fint med det, ligesom jeg selv gjorde. det er en fin måde at gøre opmærksom på at nu er det altså nok.

og Skarnet dukker sjældent op efterhånden, fordi hun har lært at fornemme hvornår hun er Caitlin og hvornår Spedulika dukker op :super: