Fora Debat apropos sparejul.. hvordan kommer I til at fejre det?
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5446763
    Goeltrolden
    6746 Indlæg

    :santa: :super: nu er der meget snak om hvad en “fattig” jul/”god” jul/”hyggelig” jul – er.. og så tænkte jeg at det kunne være hyggeligt at høre om jeres planer for den søde juletid :super: :santa:

    for vores vedkommende bliver det da så absolut ikke en overdådig affære. vi har ikke og kommer ikke til at søge julehjælp. vi har bare valgt at skære ned på nogle andre ting, og improvisere på nogle områder, og ikke mindst deles om udgifterne med mine forældre, og svigerfamilien, der kommer og fejrer den her hos os.

    vores jul kommer til at se ud som følger:

    – ca 500-600 kr’s gave til ungerne tilsammen.
    – hjemmelavede lavpris gaver til bedsteforældrene og onklen i form af cusomizede perleplade-kop-underlag og billeder af pigerne i en eller anden form. det kommer nok til at koste omkring 300,- i alt, til mine og hans forældre, og hans bror.
    – en overraskelse til omkring 30-50 kr fra Woody og jeg til hinanden, eneste krav er at det ikke må være spiseligt og det skal være noget vi hver især vil kunne bruge/bryde os om. derudover, er mulighederne endeløse 😀

    juleaftens dag skal så gå med at pynte juletræet, lave marcipan konfekt med nougat, chokolade, nødder osv, lave havregrynskugler, cornflakestoppe, brændte mandler og skære frugter ( forskellige slags meloner, ananas, mandariner, bananer, pærer, æbler, mango ) ud til et sundt og let fad oveni alt det fede (mit ønske, selvom det ikke er ret traditionelt, så vil jeg sgu gerne have noget sundt guf også :blink: )

    når guffet bliver sat til at “hvile”, kommer vi ( eller rettere “de”, for jeg selv og min svoger skal stå for maden og kommer nok til at tilbringe det meste af dagen i køkkenet ) til at klippe og klistre lidt julepynt, slappe af og samle appetit til om aftenen.

    madmæssigt bliver det en blandet affære, lidt dansk tradition, lidt britisk. vi skal have flæskesteg med hvide kartofler og rødkål, samt roasted chicken (hel, ovnstegt kylling med krydderier, indmad og mmmm det smager mums), roast potatoes (kan bedst forklares som en blanding mellem hasselback-kartofler og kroketter), roast parsnips (ovnstegte pastinakker) og ostestuvet rosenkål med bacon (lyder vummelt, men smager sååååå godt) og klassisk brun sovs til.

    til dessert skal vi selfølgelig have risalamande med kirsebærsauce, mandel og mandelgave. men overvejer om jeg også skal lave en cheesecake, bare for at desserten også kan gøres duo-national 😀 men ved sgudde om vi kan spise så meget. O_o :fløjter: :woot:

    Derefter skal vi så synge julesange – og i stedet for at synge de klassiske danske, som vi i min familie har tradition for, har vi tænkt os at lave og printe små hæfter med de engelske udgaver af typiske danske julesalmer som også findes på engelsk.

    og til sidst, mens vi spiser det hjemmelavede konfekt og guf fra tidligere på dagen, pakker vi gaverne op, én af gangen som en af de to julenisser henter under træet 😀 :love: derefter hedder det vist lige at kigge på gaverne for en stund og derefter skal tøserne vist på hovedet i seng efter en laaaang dag. :danser:

    det bliver så absolut lavpris-jul, det bliver et rent sammenskudsgilde, for mine forældre kommer til at stå for risalamanden og rødkålen, min svoger står for at lave de typisk engelske ting – bortset fra kyllingen, for den er min. jeg har en helt fantastisk opskrift til den. og håber min far vil hjælpe til med flæskestegen, for han er den bedste kok jeg kender, og har aldrig selv lavet flæskesteg.. :rødmer:

    men vi betaler alle med til maden og “hyggen”, for at ingen bliver helt ruineret. så i alt vil julen i år komme til at koste os omkring 1500 – ikke medtalt det mine og Woody’s forældre kommer til at spæde til med også – og det kan vores til daglig ret stramme budget godt lige klare. men det er så også kun fordi vi har lagt penge til side i et par mdr nu og har en lille juleopsparing klar. for familien skal være her fra et par dage inden jul til efter nytårsaften, så vores december budget er ret stramt, men vi har planlagt det efter bedste evne så det burde kunne lade sig gi sig :super:

    jeg glæder mig ihvertfald til vores sparejul, for selvom gaverne bliver en noget sølle affære i år, så er jeg sikker på at den bliver fantastisk pga selskabet og stemningen!! :love:

    hvordan skal I fejre jul i år? hjemme hos jer selv, hjemme hos forældrene/svigerforældrene? tager I sydpå for at slippe for kulden, fejrer I slet ikke jul? (osv osv osv… 😀 ) lad os starte julestemningen op på en positiv måde fremfor alle de negative “sladderblads” artikler der kører om det ene og det andet tragiske, negative, forfærdelige og trælse. :rullerøjne:

    kom og julehyg med mig :blink:

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.