.. For jeg kunne godt bruge et lille et! Min dejlige mormor døde for 14 dage siden, og savnet sidder stadig som en knude i maven (jeg havde et enormt tæt forhold til mig mormor) – og her til morgen ringer min far og fortæller at min farmor døde i nat :græder:
Min farmor var den sidste bedsteforældre jeg havde tilbage, og sidder bare med den tommeste fornemmelse. Øv hvor er det bare trist og sørgeligt, selvom de begge var langt oppe i årene.
Tror også det rammer mig at der pludselig er sket et ryk i generationerne, nu er det jo pludselig min far der er den ældste i familien – det kommer altså for tæt på pludseligt.