så kom lillesøster til verden

Nu er Alexander endelig blevet storebror.. :love:

I mandags, tog jeg til jordemor (40+2) for at snakke igangsættelse.
Jeg har haft det lidt svært ved at jeg skulle igennem en fødsel igen, da den sidste var ret kompliceret, og jeg var simpelthen angst for at det skulle gå lige dan denne gang, så jeg var knapt kommet ind i rummet før jeg brød sammen, og fortalte at jeg simpelthen var så bange! vi snakkede læænge om hvordan og hvorledes, og til sidst sagde hun, “maria, det holder ikke det her, hvis du vil, vil jeg sende dig op på fødegangen med det samme”
vi havde talt om kejsersnit før, og jeg havde kraftigt overvejet det, og på det tidspunkt var jeg også sikker på at det var det jeg ville.

men da jeg alligevel skulle svare ja/nej, her og nu, sagde jeg nej, hvorfor ved jeg ikke, men det kom nok bare for tæt på!

vi snakkede så om stikpiller for at sætte det igang, men jeg har hørt at det ofte tager mange dage med veer og man skulle op på sygehuset flere gange om dagen, og det syntes jeg min hverdag var for stresset til, lige her og nu.

så løsningen blev at hun lige lavede en hindeløsning på mig, og vi blev enige om at jeg skulle komme igen torsdag for at få det gjort igen, da der overhovedet ingen tegn var på jeg var ved at modne dernede.. og havde jeg ikke født efter en uge måtte det blive stikpillerne.. :usikker:

dagen gik som de andre, kun et par små plukveer og inden underligt at mærke.

kl 02.00 vågnede jeg med veer, som kom som et lyn fra en klar himmel! :ohmy: det var alligevel ret effektivt at få løsnet hinder..
de var ikke så slemme, syntes jeg, så jeg gik i bad for at slappe lidt af, og få tiden til at gå, da jeg vidste at nu var der en lang nat og dag i vente.. (det ville jo nok gå lige som sidst, 11-12 timer)
men da jeg havde været i bad, kunne jeg godt fornemme at jeg måske alligevel lige skulle tage tid, og ja, 2,5 minut var der imellem, så jeg ringede til fødegangen og fik afvide jeg skulle komme.

ved 03.00 tiden ankom jeg til fødegangen, jeg blev henvist til et undersøgelses rum, veerne tog til og jeg begyndte nu at blive nervøs og bange igen. jeg skulle IKKE gennemgå en fødsel igen, hvor min epi ikke virkede (som sidst) jeg var blevet lovet, at så snart jeg var 4cm åben fik jeg den lagt.. og det havde trøstet mig meget de sidste mange uger, for virkede den ikke denne gang, ville vi ty til kejsernsit, det havde været aftalen gennem mange uger.

jeg var 3 cm åben da hun undersøgte mig :græder:
jeg fik taget den halve times CTG, og lige som hun tog den af mig
gik vandet, det var grønt. jeg fik afvide jeg kunne gå i bad, få nyt tøj på. så ville hun gøre en stue klar til mig, og gøre vanddrop klar og kalde på en
der kunne ligge den epi. FEDT!!

jeg havde nu rigtige kraftige veer, og jeg stod i badet læææænge, da det virkelig hjalp en del, jeg tænkte slet ikke på at få det gjort hurtigt så jeg kunne komme ud og få den epi med det sammen. :rullerøjne:

da jeg kom ind på fødestuen, fik jeg lagt det tynde rør i hånden hvori slatvandet skulle i.
inden narkoselægen kom ville hun lige sikre sig jeg var de 4cm åben, men inden da, begynde jeg pludselig at mærke pressetrang!! :ohmy:
hun skyndte sig at tjekke mig, men jeg var kun 6cm åben, så jeg måtte ikke presse.
bagefter ville hun lige tjekke hjertelyden på den lille, men hun kunne ikke finde den, :usikker: så hun var hurtig til at finde en elektroede til at sætte på hovedet, det nåede hun dog aldrig, for da jeg lagde mig op på lejet kunne jeg ikke holde igen, jeg åbnede mig de sidste 4cm på 2 veer, og med én god presseve var hun ude. ! :rødmer:
trods en hurtig velkomst til verden, med navlesnoren stramt om halsen og et dask i numsen, blev hun lagt hos mig, og var/er bare heeeelt perfekt :love:

4150g og 53cm, min STORE prinsesse blev født efter 3,5 time med veer, Jeg klarede det UDEN bedøvelse, og helt uden en eneste rift forneden. 😛

idag er det fredag, og har nu haft fornøjelsen af at nyde det lille liv i nogle dage, og igen, jeg kunne ikke være mere tilfreds.
jeg måtte droppe amningen igen denne gang, da der simpelthen bare ikke er noget at komme efter, trods jeg har et ok stort yver 😛 men det kommer jo ikke an på størrelsen. blødningen er stort set stoppet. det eneste der er, det er at jeg synes efterveerne er utrolig slemme denne gang.. :lukkedeøjne:

alt i alt…… min drømmefødsel!
ikke to fødsler er ens!
og er overlykkelig for min beslutning om at gennemføre en normal fødsel igen, og ikke et kejsersnit, men derudover forstår jeg virkelig godt de piger der vælger kejsersnit pga de er bange for at føde. !

og…
her er hun så..
[attachment=0:gs8k7wb3]423535_4077770215841_696276113_n.jpg[/attachment:gs8k7wb3]
navnet er vi ikke blevet eninge om endnu, jeg syntes hun ligner en Alberthe, eller en Annika, men faren mener stadig det er en Elektra.. :rullerøjne:

(må gerne smides på forsiden)