Hvor er det utroligt (P-piller og underliv)

Måske den hører til et dagbogsindlæg, men måske det jeg skriver kan være relevant for rigtig mange andre. Ikke til den store debat, men jeg bliver nødt til at fortælle..

Jeg har i laaangtid døjet med slemme slemme blødninger under mens – (også selvom jeg er på p-piller). Det har forhindret mig i meget, gjort mig umenneskelig træt, og det har bare ikke været sjovt at have mens – på nogen som helst måde. Følelsen af at det var forkert og der var noget galt, gjorde at jeg hver 2-3. mrd. opsøgte en læge – med samme svar = det var altså meget normalt. Den sidste jeg så, gav mig så¨nogle piller der kunne døse lidt ned for blodmængderne. Selvom jeg var grædefærdig og udmattet, og bare ked af underlivssituationen, tog ingen læge mig rigtigt seriøst – jeg kunne ikke henvises, og jeg blev ikke undersøgt ordentligt – jo klamydia blev jeg testet for konstant, og de sidste mange gange uden grund (Samme partner) >_< ..
For 2 måneder siden begyndte smerterne også at skride udover “normalen” (som er rimelig vild i forvejen for mig), det har stukket, krampet, og strålet ned i mine ben – smerterne har været der når de havde lyst, og var ikke nødvendigvis forbundet med menstruationen. Så væltede trætheden indover mig – den var der normalt når jeg skulle have min mens, men nu var jeg altså træt uafbrudt. Intet overskud, svimmel og bare nede!
Overskuddet var ikke så stort, når det handlede om at gå til lægen igen, for at få det samme svar – men nu var det altså bare nok. Til mit held, kom jeg ind på et afbud til en ny ung læge, der kunne mærke at jeg var ude af den. Ikke den store ekspert i hvad der foregik, men hun lyttede til mig, og gav mig eeendelig en henvisning (og en meget hurtig en af slagsen) til en mandlig gynækolog i Hillerød. Og idag fik jeg svar på alle mine bekymringer. ENDELIG!

For det første kom jeg ind til en gynækolog der havde sit forarbejde iorden. Jeg skulle ikke genfortælle historien med William, for han havde læst alt igennem (og det er ikke lidt). Han er den første læge EVER der har sagt “din søn” eller “barnet” om William, istedet for fosteret – og den første der har sagt fødsel istedet for abort.
Først snakkede vi om mine ekstreme blødninger. “Jamen hvorfor bløder du” sagde han.. Hvor jeg kiggede sådan her på ham. “øøøh O_o “.. Hvortil han så forklarer at det ikke er nødvendigt at havde mens mere end faktisk ÉN GANG om ÅRET!! – Men man kunne starte med 4. Når man er på p-piller skader det faktisk ikke at springe det over, men det der desværre ikke så mange der ved.
Fedt fedt fedt! Nå men over i scanneren med mig (indvendig). Han var meget forsigtig, og det gjorde slet ikke ondt. Han forklarede ALT hvad jeg så, ALT hvad han tjekkede for, og ALT hvad han kunne se der skete.
(Inden jeg kommer videre skal det lige siges at jeg fik mens. igår aftes. )
Han fortæller lidt om æggestokkene, og mine slimhinder.
Ligepludselig siger han
“Planlægger du børn inden for den nærmeste fremtid?”
Først tænkte jeg bare FUUUCK, jeg er bare ikke gravid. shit shit shit altså..
Jeg svarer at jeg først har tænkt børn når jeg har fået en uddannelse – altså 3-4år ud i fremtiden..
“jaa Julie.. Hvis ikke jeg havde snakket med dig, og jeg bare så det her billede, så ville jeg sige du var en sund kvinde med ægløsning, og jeg ville aldrig tro at du havde rørt en p-pille”.
Så så jeg ca. sådan her ud i fjæset :ohmy:.. Jeg har spist det lort til punkt og prikke – min ægløsning er i min menstruation.. hvad fa’en er det for no’et?
Han forklarede at det måtte være den mærkelige virkning af mine p-piller, der har fået skubbet min cyklus og min ægløsning ind i sådan et gang rod. Også årsagen til jeg blødte så meget.
Så var det ikke fordi at min ægløsning lå inde i blødningen (hvor jeg heldgvis ikke rigtig er aktiv i lagnerne med kæresten), så var jeg sgu da nok blevet gravid inden for nærmeste fremtid. :pegefinger:

Vi kom ind på hvordan jeg blev gravid med William, og om hvordan jeg blev gravid med en abort jeg fik som 16-årig. Begge gange på p-piller. Med William og med abort tog jeg Yasminelle..
Har fået hug begge gange, fordi de andre læger sagde det var noget sludder at jeg havde spist dem korrekt, og jeg 100% havde sløset med dem – men næ nej. Jeg har siden jeg var 13 fået alt for milde p-piller.. og de har nok aldrig virket optimalt på mig. Det er 8 år jeg har spist et ligegyldigt præventionsmiddel (altså for mig), og i 5 år har mange omkring mig tænkt (ja selv min mor), at det var mig der var en sjuskerøv med de p-piller. Hvor er det fedt at vide at det ikke er mig der har gjort noget forkert, og hvor er det skide skræmmende at ingen læger har hørt på mig, eller undersøgt om det var det!
Jeg kan godt forstå at man hører om flere og flere der ender ud i de samme uheld når de er på p-piller. Der er jo ikke særlig mange læger der tjekker op på om de passer til den enkelte, om der er for meget eller for lidt i.

Så nu skal jeg (når jeg er færdig med behandling for underlivssmerter(en anden historie som han også lige fik opklaret)), havde hormonspiral. Først stejlede jeg og nægtede at tænke tanken, fordi man hører om så mange der tager på. Men han tegnede og forklarede måden man fik hormonerne på, og at jeg via pillen, faktisk får 5 gange mere dagligt, end hvad spiralen udskiller.

Så jeg ville bare lige dele min historie med jer. Endelig fik jeg opklaring på mange gåder, og endelig medhold i, at det ikke bare er mig der er en lille pivskid.