Abort eller ej?

Hej alle!
Jeg er en ung mor på 20, der lever alene med min søn på 2.
Vi har et dejligt liv, som så lige er blevet vendt op og ned da jeg har opdaget jeg er gravid.

Faderen vil ikke blive en del af babys liv og det er mit valg da jeg for det første ikke kender ham så godt, og for det andet ved han har rodet sig ud i en masse kriminelle ting, hvilket han ikke har i sinde at holde op med – hvilket også var grunden til vi stoppede med at se hinanden da jeg ikke ønsker den slags menneske nær mit barn.

Det der er mit problem er ikke om hvor vidt jeg vil kunne klare det. Jeg ved jeg kan klare det, og jeg er et eller andet sted rigtig glad.

Men alligevel har jeg en ond tvivl der nager mig, om jeg burde få en abort.

Jeg er jo stadig ung, og har derfor ingen grund til at have travlt med at få nummer to.
Mine tanker går meget på graviditeten – at jeg vil tage på igen, at jeg vil skulle standse en masse ting i mit liv og at det vil ændre min hverdageget eftersom jeg så aldrig vil have en fri weekend som jeg har nu til lige at trække vejret og gå ud med mine veninder og lign.
Jeg savner min søn inderligt når han er på weekend hos sin far, men kan også mærke det giver mig et sundt pusterum hvor jeg lige kan være mig kort.

Derudover kan jeg ikke slippe tanken om hvad jeg skal sige til barnet når det en dag jo vil spørge hvor far er?
Jeg går meget op i jeg aldrig vil lyve for mine børn.
Og tror det vil være svært for barnet at se det fra min side af.

Og så har jeg ikke stået med det valg før, syntes det er et kæmpe valg at skulle tage, specielt fordi det ikke kan gøres om når valget er taget.

Har tænkt økonomi, uddannelse, hverdag og alt igennem.
Positivt og negativt. Og desto mere jeg tænker over det, desto mere forvirret bliver jeg over valget.

Jeg er 5 uger + 5 dage henne idag, så har tid til at overveje mit valg.

Men kan simpelthen ikke finde rundt i mine følelser omkring det?
Mit problem er : hvordan ved jeg at jeg tager det rette valg? Ønsker ikke at stå tilbage og fortryde..