16 mdr. og sovevaner

Jeg føler at jeg gentager mig selv igen og igen for det er langt fra første gang jeg har dette problem.

Men sagen er den at Laurits i et par mdr. har sovet hos os, i vores seng! Det startede da han var syg i 3 uger i streg og hurtigt igen blev syg.
Han er nu fuldstændig panisk når vi nærmer os han seng, bare han skal skiftes inde på værelset kan han gå i panik.
Han er simpelthen utryg og dybt ulykkelig!

Vi har begge to fået nok nu, af at han sover mellem os. Jeg har i lang tid ment det skulle være slut, men René har ikke set noget galt i det.
Vi har så surfet nettet for at finde vejledning og fandt et svar fra en sp på netsundhedsplejesken(dk). Det kunne have været mig der havde skrevet derind til.
Specielt denne del af svaret bed jeg mærke i:

Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at de ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

I er nødt til at lytte til hvad det er han med sin gråd fortæller jer. Og det er meget vigtigt at I skelner jeres drengs gråd fra hinanden. Hvis han græder fordi han er utryg, han klynger sig, han vil ikke sove alene, han har brug for stor fysisk kontakt osv for at sove – så skal man være der og man skal være der 100 pct.

Vi vil have skaffet en natlampe så der ikke er bældmørkt derinde og i det hele taget have lavet det hyggeligt derinde.
Vi overvejer om han måske allerede skal have en juniorseng, men jeg er også bare bange for at han falder ud af sengen om natten for han ligger så uroligt.

Nogen idéer? Erfaringer eller??