Alene/Enlig mor tæt på

Hvad er forskellen på det???

Det går af h til herhjemme, den ene dag, ja har J en grund til hvorfor han har været så inde lukkene på det sidste, den næste er der en helt anden forklaring… Jeg er ikke i tvivl om jeg elsker ham, men er der ikke en grænse hvor man siger kampen er slu???…. Vi har kæmpet os gennem alt, ved ikke om det ligger tilbage dengang hvor jeg alene skulle til Jylland med Sabine, han har virkelig støttet mig, han er den bedste far, alle de grunde man normalt går fra hinanden, de grunde fungere her, men orker ik mere… Har sagt til J at nu er det Sabine, så uddannelse, så hjemme og tilsidst ham, han siger det er helt oki, sån var det også da han var under uddannelse, men alligvel kommer han igår og siger han ik synes det er alligvel… Han er slet ik til at finde rundt i…. Den ene dag siger han det er mig der vil have ham til at finde en anden lejlighed, den næste er det ham selv…

Hans mor siger hvis han får sin egen lejlighed her i samme kvarter, så besøger de kun ham, jeg tænker bare hvad, det er da noget underlig noget, troede jeg blev betraktet som en datter???…. Er jeg virkelig en taber hvis jeg siger nu orker jeg ik at kæmpe mere, vil kæmpe for min uddannelse, for en fremtid både for Sabine og jeg???

Der er også nogle andre små ting som jeg ik vil lægge herinde, men kan slet ik forkusere på det positive andet end jeg elsker ham og Sabine skal have sin far…

Føler mig stemplet, folk griner bag skærmene at HAHA de kunne heller ik klare det, de troede de var så stærke, så perfekte…. Har bare brug for at komme ud med det…. Har ingen andre steder….

Overvejer at nu her skal jeg pakke flyttekasser ud, men har mest lyst til at pakke J ting og når han kommer hjem, siger jeg at jeg har pakket hans ting, de vigtigeste har jeg undladt, så så snart han har fundet sit eget, er det til at flytte…. ???

Åhh hvad hulen har jeg gjort for at ende her??? Har det bare været for meget for vores forhold, alt det der skete sidste år, kan J ik trives her, så tæt på min fortid, så lang fra hans forældre, ligesom jeg havde det på Sjælland…

Jeg er ved at falde, nogle der har lyst til at gribe mig, inden jeg falder helt ned, nogle der vil vikle mig ud af det edderkopespind af tanker, følelser og forvirinng??? Please, jeg ber, nogle der vil hjælpe, bare på den ene eller anden måde, for engang skyld kan jeg ik selv magte det 🙁