Hej piger!
Min kæreste Mathias er sergent i militæret, og havde planer om at starte på jura studiet til september i år, da der ikke rigtig er nogen fremtid i militæret – dvs. der er ikke ret mange K35 kontrakter at give ud af.
Til vores store overraskelse kom chefen over og tilbød Mathias en uddannelse i HRU’en og derefter en udsendelse til enten Afghanistan eller Libanon – han må selv vælge.
Det er jo en kæmpe mulighed for ham. Og jeg har sagt til ham, at jeg synes, at det er en god idé, for det pynter på CV’et og det er med garanti en fed oplevelse.
Mathias har før talt om at blive udsendt, men han følte, at han manglede opbakning hjemmefra. Det får han så nu. Vi vil savne ham herhjemme, hvis han siger ja, men det er jo klart.
Han siger kun ja, hvis han kan få en stilling dernede han vil synes om.
Er der nogle af jer, der har erfaringer med udsendte partnere? Hvordan fik I det hele til at hænge sammen derhjemme med arbejde/studie, fritid og savn?
Håber på mange svar 🙂