at blive født for at redde storebror

Vi har etik på skemaet lige nu og har lige haft et emne oppe og vende, som nogle af os bliver en del af på et tidspunkt 🙂

Hvad synes i om børn, der udelukkende fødes for at redde den store søskendes liv?!? Er det okay at få et barn, bare for at redde sit eksiterendes barns liv?

der er et barn på Skejby sygehus der er blevet/bliver født med kun det formål:
http://www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/Aarhus/2011/04/20/070318.htm

Jeg synes bestemt ikke det er okay. Jeg har den idé i mit hovede, at børn IKKE skal fødes med et ansvar og af nogen anden grund end forældrenes lyst og kærlighed til det her barn… For at redde det eksiterende – niks.
Jeg tror meget hurtigt donorbørnene får følelsen af kun at være sat i verden for at være reservedele for den ældre søskende. Jeg ville ikke selv kunne føde et barn for at redde et andet. Heller ikke selv om det handlede om min egen søns liv. Det kunne jeg ikke. Hvad så med mit kommende barns liv? Det er jo ikke kun det levende barns tarv man skal tænke på, også det kommendes.

Ville jeg ønske selve barnet ligeså meget, eller ville jeg føle mig påduttet et barn mere for at redde mit første barn? Ville jeg have samme mulighed for at elske et barn der kom til verden, når jeg var angst for at mit barn ville overleve behandlingen? Ville jeg elske mit andet barn overhovedet, hvis det slog fejl og mit første barn døde alligevel?

Jeg tror jeg kan svare nej til alle delene. hårdt, men sandt.