At lære sit barn at slå fra sig

Hvor meget vil I som forældre have jeres børn finder sig i at blive slået af andre børn?

Laurits er og har altid været en følsom dreng. Han træder hellere tilbage og “modtager tæsk”, der skal ikke meget til før han begynder at græde.

Der er to drenge på Laurits’ alder i børnehaven, og de er sq nogle små bøller. Et eksempel er bl.a. da jeg i sidste uge var nede og aflevere Laurits i bh. Den ene af disse drenge render rundt på gangen med sine tro følgesvende og tryner en af de andre drenge. Inde i et af de små rum børnehaven har står en pige (der skal i skole efter ferien), knægten går ind i rummet, og hun sætter i et panisk skrig allerede i det drengen træder ind i rummet. Han går direkte imod hende og begynder fuldstændig umotiveret at slå løs på hende. Der er ingen pædagoger i nærheden, så jeg henvender mig til ham og siger noget ala “hov hov, man slår dælme ikke!” ikke en meget bestemt tone.

Laurits har stort set hver dag fortalt når han kommer hjem at X slår. Vi har gjort meget ud af at forklare Laurits at hvis nogen børn slår så skal han sige Stop og ellers henvende sig til en voksen.

I dag da René henter Laurits skal de ud på legepladsen og finde nogle ting han har efterladt derude. Da de går ind går de ind af hver deres dør, ind til to forskellige stuer. Da René går på gangen ned mod Laurits hører han Laurits råbe “lad være, man må ikke slå, stop så” hvorefter han giver sig til at græde. René kommer ned til ham og Laurits siger at X slår (hvilket der ikke var nogen tvivl om der var rigtigt), i det samme kommer X’s mor ind, men hun siger intet.

Nu er min kære hr. Mand altså ved at være negativ. Vi vil ikke lære vores barn at han skal slå, men samtiddig vil vi heller ikke sige til ham at han bare skal finde sig i at blive trygnet hver dag.

Hvordan ville I gribe situationen an?

Jeg har selvf. planer om at tage en snak med pædagogerne i morgen når jeg afleverer ham, vi har desværre bare erfaring med at de gør nada! Det ryger ind af det ene øre og ud af det andet.