-
ForfatterIndlæg
-
9. februar 2007 kl. 9:39 #5347323
Nugxi
82 IndlægGodmorgen allesammen.
Er der nogen herinde som har/ har haft bækkenløsning under graviditet?
Jeg fik konstateret det hos lægen for lidt over en måned siden, og det er bare blevet så slemt nu at jeg næsten ikke engang kan gå ned og handle. Er der nogen som har nogle gode råd for hvad jeg kan gøre, ved godt jeg ikke har så kang tid igen før min fødsel, og lægen siger også at det forsvinder når jeg har født hvis jeg passer på. Han siger at jeg bare skal slappe af, men er bare ikke den type som kan sidde i sofaen hele dagen og se fjernsyn, det har jeg simpelthen for meget krudt i måsen til.
9. februar 2007 kl. 9:48 #5995551Annamor
1793 IndlægHej
Jeg havde selv bækkenløsning og fandt disse råd på nettet, jeg gjorde mig meget umage for at følge dem, og mine smerter forsvandt helt efter en uges tid.
De vendte tilbage ind i mellem, men blot ved at følge rådene, forsvandt smerterne hver gang.Håber det kan hjælpe dig.
Knus
Gode råd
Rådene er især relevante for kvinder med bækkenløsning (smerter fra alle tre bækkenled) eller smerter ved symfyse. Rådene bør gennemgås med en fysioterapeut.Smerten er et signal om, at bækkenet er overbelastet. Undgå så vidt muligt alt, der gør ondt. Ret dig efter, hvad der lindrer, når du har ondt.
Prøv at ændre din arbejdsgang derhjemme og på jobbet og sænk tempoet. Lad om muligt familie og venner hjælpe med det praktiske. Fortæl dine kolleger om problemerne og få indlagt nogle pauser i løbet af dagen, hvor du eventuelt kan ligge og hvile dig. Det kan være nødvendigt med en hel eller delvis sygemelding i kortere/længere perioder.
Det er vigtigt at passe på, men brug alligevel dig selv fysisk i den udstrækning du kan, da kroppen ellers svækkes.
Tunge løft
Undgå at løfte og bære tunge ting. Brug cykel eller bil, når du er på indkøb. Selvom du ikke kan cykle, er den rar at støtte sig til og transportere varer på. Lad eventuelt andre bære varerne for dig.Støvsugning og gulvvask
Undgå begge dele, da selv en let foroverbøjning kan udløse smerter og i værste fald få leddene til at skride.Gang
Gå med små skridt. Undgå at halte, vralte eller at vride kroppen, når du vender dig om. Lad altid næsen pege samme vej som dine skosnuder. Gør det meget ondt, må du lære at gå med stokke.Trapper
Tag ét skridt ad gangen. Saml fødderne på hvert trin (som små børn) både op og ned, eller gå sidelæns og støt dig til gelænderet. Gør det meget ondt at gå på trapper, så sæt dig på trappen, stem dig baglæns op i armene og flyt dig op til næste trin osv.Stående
Stå altid med vægten lige meget på begge ben, så du ikke hænger på det ene ben. Dine knæ skal være afslappede.Siddende
Dybe stole eller sofaer er svære af komme op af. Undgå at sidde med benene over kors eller i skrædderstilling. Sid lige med kroppen med begge ben på gulvet eller en skammel (eventuelt med anklerne krydsede).Rejs/sæt dig langsomt uden at vride i kroppen. Vælg en stol med armlæn, så du kan bruge armene til at stemme dig op med, når du rejser dig, og til at holde igen med, når du sætter dig ned.
Bilen
Ind og ud af bilen foregår bedst ved at sætte sig baglæns ind på sædet og dreje med benene samlet. Du kan eventuelt sætte dig på en plasticpose eller et silketørklæde, så drejer du lettere.
Cykling
Mange foretrækker at cykle fremfor at gå, da det giver færre smerter. Du skal køre i lave gear og så vidt muligt undgå høje bakker.Hvilestilling
Lig på siden med en pude mellem knæene og underbenene eller på ryggen med en pude under knæene.Ind og ud af seng
Brug albueteknik: Rejs dig ved at trille om på siden uden at vride i bækkenet.Hold ryggen rank og skub dig op ved hjælp af albue og hænder. Læg dig på samme måde, blot i omvendt rækkefølge.
Husk at have en pude mellem knæ og underben helt fra start.Vending i seng
Undgå at vride i bækkenet. Få en instruktion hos en fysioterapeut.Samleje
Samleje liggende på ryggen giver ofte smerter. Prøv andre stillinger – lig for eksempel på siden med en pude mellem knæ og underben.Uddraget er lånt fra http://www.krop-fysik.dk
9. februar 2007 kl. 9:53 #5995552Nugxi
82 IndlægTusind tak skal I have for svarene. Vil straks gå igang med at følge rådene.
9. februar 2007 kl. 9:57 #5995553NCBZ
886 IndlægJeg fik det først efter jeg havde født.. men jeg skulle gøre de samme ting.. som hvis jeg var gravid..
Man kan bruge en sove pose til at ligge på når man sidder og når man sover.. for så glider du i stedet for at bruge din egen krop.. (soveposen skal ikke lynes op..)
Man skal gå små skidt.. og gå rigtigt i stedet for lange skridt og halte..
Man skal gerne være aktiv så meget man kan uden at belaste sig.. med rengøringsting..
Men gerne små ture osv.. man skal helst være igang end sidde stille hele tiden….Men synes også at du skal få en henvisnig til en fys.. der også kan hjælpe dig..
Det forsvinder ikke hos alle… lige efter fødslen.. nogle skal lave øvelser lang tid efter også…
Da fys´en hos mig siger at man får det fordi man har for lidt mavemuskler..
Held og lykke med det hele..
Hygge fra N&C
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.