Jeg sidder her med frygten for endnu en sa…
Jeg er godt nok kommet over uge 6/7 hvor det gik galt sidst, men alligevel er frygten der stadig..
I februar sidste år gik det galt.. Det var i starten af februar, og vi havde kun lige nået at fortælle hele familien jeg var gravid før det gik galt en uge senere.
Jeg blev scannet med det samme dengang jeg fandt ud af det, og der var måske allerede noget galt dengang, for de kunne se at “det” var alt for småt til den tilsvarende uge.. Der var aldrig noget hjerteblink….
Denne gang har jeg skiftet læge fordi vi er flyttet, og her er reglerne åbenbart anderledes, så jeg venter stadig på en tid til at blive scannet.. Synes tiden er svær… Det kommer lige engang imellem hvor frygten er der.. Men alligevel har jeg slet ikke samme fornemmelse som sidst, hvor jeg var nervøs fra jeg fandt ud af det.
Denne her gang er vi så småt gået igang med værelset, fordi der er så meget der skal laves… Jeg tvivler ikke så meget og er knap så nervøs denne gang.. Men alligevel sidder det i baghovedet……… øv… det er ikke særlig nemt.. Det er et ønskebarn, vi har prøvet i næsten 2 år…
Undskyld tøser, hvis det blev lidt langt.. jeg måtte bare lige ud med det.