Barnligheden længe

LEVE! Jaa, ved ikke hvordan jeg skal komme af med det.. Så derfor lufter jeg det lige for jer piger..
Puhh, For at prøve at gøre det lidt kort så..

Var for ca 1½ måned siden på vej ind til min tattovør’ for at finde frem til det, der skulle udsmykke min krop for? Resten af mit liv.. En tatto’ jeg har gået og drømt om siden Patrick blev født.. Og før det men der vidste jeg ikke lige hvad. Nå, men jeg for luftet min ide for min veninde med at skulle have bassen’s navn som et “armbånd” om håndleddet, skævt men ideen med et armbånd med hans navn og hvis der senere kommer en til kunne de afslutte hinanden, eller få hans fødselsdato til at afslutte “armbåndet” på håndleddet..
Hun afslutter sin sætning med “Jaaeh, jeg kunne også godt tænke mig en tatto’ med mine 2 børns navne, ved bare slet ikke hvor og hvordan!”

Her 1½ måned efter skriver hun så til mig “Ihh ved du hvad jeg har fået lavet?” “Et armbånd med deres navne og 2 hjerter der slutter dem sammen”

Det eneste jeg kunne få mig selv til at svare var “trist, så skal jeg jo ikke have lavet min færdig”

Kald mig gerne barnlig men synes det er SÅ ufedt gjort!!