Jeg kom sådan til at tænke på nogle herinde fra, da jeg læste dette digt.
Så bliver nødt til at dele det med jer! 🙂
Jeg har hørt, at der findes en gammel legende om,
hvad deroppe i himlen hændte.
Den siger, at engang den kære Gud
sagde til englene: Vil i gå bud?
Der er et barn, som skal fødes på jord,
vil i prøve at finde en far og en mor,
som vil elske og pleje dets krop og sjæl,
det er netop en opgave helt speciel.
Barnet er svagt, det har handicap med,
så det kræver meget tålmodighed.
I ved, at jeg elsker alt svagt og småt, og jeg ønsker,
at barnet skal få det godt,
så de to, der bliver dets far og mor,
må virke som mine hænder på jord.
Måske vil de først have svært ved at se,
at der kan være en mening med det,
at barnet ikke kan tumle og lege,
og at det kræver en særlig pleje.
Men de vil nok efterhånden lære,
at det giver kræfter at måtte bære.
Guds kærtegn gør undertiden ondt,
og medgang alene er ikke sundt.
Modtager de barnet som en gave de to,
så bliver det en kilde til indsigt og tro,
og så kan det sikkert med tiden læres,
at livet er både at bære – og bæres.