-
Indlæg
-
Hej piger har lige et bette spørgsmål…
Vi har jo mistet den lille blob i maven.
Jeg havde plet blødt lidt, så men kære læge sende os til scanning, hvor lægerne så ikke kunne finde noget foster 🙁 så de mente at det nok er gået “til grunde” tidligt i graviditeten.
Nå men de sagde så på sygehuset at jeg jo helst skulle bløde det ud. Og blødningen skulle være som normal mens og helst lidt mere…
Men jeg syntes ikke rigtig jeg bløder helt så meget som ved normal mens 😕 hmm.. (det kan jo self nå at komme endnu) MEN…– Jeg ved jo der desværre er nogle stykker her inde der har fået en SA, så vil gerne høre hvor meget i blødte???
pu ha er lidt nervøs for at jeg skal have en udskrabning 🙁
Det er jeg virkelig ked af at høre 🙁
Jeg kommer til at tænke på sidst jeg var gravid og blev scannet meget tidligt.
Jeg fortalte dem hvor langt jeg var henne, men hende jeg skulle scannes af kiggede på skærmen og så underlig ud i hovedet.
Hun kunne slet ikke se et foster, men kun måske en lille fostersæk.
Så hun konkluderede at jeg ikke kunne være så langt henne som jeg troede, men måtte være blevet befrugtet sent i cyklus.Da jeg så blev scannet en uge efter, kunne de pludseligt se en lille “klat”, dvs fosteret.
Er det muligt at du ikke er så langt henne som du tror?
Det kunne måske være grunden til at de ikke kunne se en graviditet.
Mange knus fra mig
@Annamor wrote:
Det er jeg virkelig ked af at høre 🙁
Jeg kommer til at tænke på sidst jeg var gravid og blev scannet meget tidligt.
Jeg fortalte dem hvor langt jeg var henne, men hende jeg skulle scannes af kiggede på skærmen og så underlig ud i hovedet.
Hun kunne slet ikke se et foster, men kun måske en lille fostersæk.
Så hun konkluderede at jeg ikke kunne være så langt henne som jeg troede, men måtte være blevet befrugtet sent i cyklus.Da jeg så blev scannet en uge efter, kunne de pludseligt se en lille “klat”, dvs fosteret.
Er det muligt at du ikke er så langt henne som du tror?
Det kunne måske være grunden til at de ikke kunne se en graviditet.
Mange knus fra mig
ja det håbede jeg jo lidt på at det bare var der for. men der stod en sygeplejerske, en læge stud, en alm læge og en over læge med speciale i scanning/svangerskab eller hva man nu kalder det. og ingen af men kunne finde noget 🙁 kun en lidt stor slimprop. Og nu bløder jeg også SÅ nej desværre. den er væk.mit HCG i blødet falder ogs lige så stille. så der er desværre ikke andet end at hoppe op på hesten igen 😕 😕 suk’
@mor_til_Oscar wrote:
@Annamor wrote:
Det er jeg virkelig ked af at høre 🙁
Jeg kommer til at tænke på sidst jeg var gravid og blev scannet meget tidligt.
Jeg fortalte dem hvor langt jeg var henne, men hende jeg skulle scannes af kiggede på skærmen og så underlig ud i hovedet.
Hun kunne slet ikke se et foster, men kun måske en lille fostersæk.
Så hun konkluderede at jeg ikke kunne være så langt henne som jeg troede, men måtte være blevet befrugtet sent i cyklus.Da jeg så blev scannet en uge efter, kunne de pludseligt se en lille “klat”, dvs fosteret.
Er det muligt at du ikke er så langt henne som du tror?
Det kunne måske være grunden til at de ikke kunne se en graviditet.
Mange knus fra mig
ja det håbede jeg jo lidt på at det bare var der for. men der stod en sygeplejerske, en læge stud, en alm læge og en over læge med speciale i scanning/svangerskab eller hva man nu kalder det. og ingen af men kunne finde noget 🙁 kun en lidt stor slimprop. Og nu bløder jeg også SÅ nej desværre. den er væk.mit HCG i blødet falder ogs lige så stille. så der er desværre ikke andet end at hoppe op på hesten igen 😕 😕 suk’
Øv, nej så lyder det ikke som om der er så meget at stille op 🙁
Jeg håber snart det lykkes for Jer!
Knus
jeg mistede i 6.uge og havde alm. mens smerter men den første dag blødte jeg mere end normalt, resten af tiden var som alm. mens
Jeg mistede også i sommers. Vidste ikke at jeg var gravid før jeg aborterede. Barnet var stort så jeg vil gætte på at jeg var i uge 12 – 14. Jeg havde voldsomt ondt i maven og havde også lidt feber i 2-3 dage op til selve “udskillesen” af barnet. På 3. dagen føltes det som jeg skulle lave stort og jeg rendte konstant på toilettet men der kom aldrig noget…. Efter mange toiletbesøg faldt fosteret ud og landede i toilettet og først der gik det op for mig at jeg havde været gravid. Blødte ikke før 14 dage senere men blødte til gengæld meget kraftigt i flere dage end normalt.
Jeg vil først give dig en kæmpe knuser…. det er hårdt at skulle igennem, og det er ikke noget andre der ikke har været igennem kan forstå…
Vil lige fortælle dig min historie…
jeg mistede jo i januar i uge 10, det var en mærkelig oplevelse… for først pletblødte jeg bare, og blev undersøgt, og scnnet, de fandt intet end en fostersæk, men ville scanne om en uge igen…dagen efter det hele startede, kom der en klump, og jeg måtte indse at det var slut… haved fået afvide at det kunne gå den vej… blødte nu en del….min kæreste tog ud efter Oliver, og i mens, slappede jeg af… skulle lige på toilet, og der lø det bare igennem ALT… jeg blev meget bange, kæresten kom heldigvis hjem idet samme, vi ringede til min mor, og hun sagde at vi bare skulle ringe 112…
De kom med det samme…. og jeg blev kørt med udrykning til skejby…
i ambulancen lavede han en masse tests..
og lagde et drop,så jeg kunne få noget smertestillende, og noget væske.
under køre turen blødte det kun lidt….jeg kom ind på akut gyn mod. og der skulle jeg ned fra bårren (staves)
da jeg stillede mig op blev jeg lidt svimmel, og det løb bare ud med blod, igennem mit bind, mine trusser og mine cowboy bukser….
ned på gulvet…. og tror det var der jeg tænkte
NU ER DET SLUT…jeg blev undersøgt… og de kunne ikke finde noget… jo den fostersæk som den anden læge også så….
lægen sagde at jeg blødte for meget til de bare ville sende mig hjem…. men de ville geren lave en udskrabning… for jeg kunne riskikere at bløde meget kraftigt i mange dage…
jeg blev indlagt, fik en masse oplysninger, og fik fortaget den udskrabning….
kæresten fik imens afvide, at det var godt vi ikke selv var kørt….. for de vidste ikke om jeg ville ha været besvimet… da jeg mistede en del blod…
jeg kom hjem sent om natten…. meget i mod sygeplejesken… men kunne ikke holde ud at skulle blive der….
ville bare hjem til mig selv… og holde om min kæreste…
græd hele natten, og de efterfølgende dage….
Jeg var sygmeldt 14 dage.. pga psyken….
Og fatter ikke hvor grusom dem omkring en kan være uden de selv vil det….Men man kan ikke sætte sig ind i det hvis man ikke har prøvet det…
Maria du ved hvor jeg er, og jeg vil til hver en tid være til at fange hvis du vil snakke….
Håber du får snakket med nogle om det… og håber når i er klar igen at i så vil få den lille blop i ønsker….
knus Diana
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.