-
Indlæg
-
Det er med blødende hjerte at jeg går til bekendelse. Men nu skal det ud. Sådan som jeg har det nu så skulle jeg aldrig have haft børn. Jeg magter det ikke og er en meget dårlig mor. Det er synd for pigerne og det er sådan set også synd for mig. Jeg står ved at jeg ikke har ret mange positive følelser for dem lige nu og er sådan set desperat for at slippe fra dem. Jeg
råber af dem
har i dag taget hårdt fat i en arm
har ladt dem sidde i deres senge i 20 min mens jeg tudedeJeg skulle aldrig have haft dem. De bliver udsat for min magtesløshed og jeg er så forbandet sur over at manden er kørt på arbejde og har efterladt mig med det her rod. Jeg er syg, træt og har desperat brug for ro og så prioriterer han sit job!!!! Jeg trænger til at være væk fra mine egne børn og få et nyt perspektiv på tingene for lige nu føler jeg bare at de driver mig til vanvid. Jo de får tøj på kroppen og mad og den bedste fysisk pleje…men psykisk er klimaet meget dårligt her nu og jeg er så frygtelig ulykkelig og alene synes jeg.
Jeg skulle sikker ikke skrive dette på et offentligt forum men nu gør jeg det for jeg græder i døgndrift. Jo jeg elsker dem naturligvis – men jeg kan bare ikke finde følelsen lige nu. Jeg har været mor 24/7 de sidste mange mange dage uden ro og uden at få lov til at hvile.
Tak fordi i gad læse med. Tror bare jeg skal ud med det.
LMC
Vil lige starte med at give dig det største kram..
Det er træls du har det sådan, men ku sagtens forstille mig det er meget svært med 3børn i den alder, og med sygdom osv..
Og synes faktisk din mand burde tage og hjælpe dig lidt, når du nu har det sådan, blive hjemme fra arbejde så du ku få lidt ro, gøre rent eller et eller andet..
Det er jo klart du ikke har noget overskud når du nærmest står alene med 3 piger i den alder..Og det Lenea skriver er jeg meget enig i..
Få da nogen til at hjælpe dig i et par timer, er sikker på der er mange der gerne vil ha tøserne i et par timer, så du skal slappe lidt af, og hvis pigerne havde kendt mig osv, så ville jeg med glæde ha taget dem..Og det du skriver med du er en dårlig mor, det mener jeg altså ikke passer, og der er sikkert rigtig mange der er enige med mig i det.. Når man læser din dagbog osv, kan man virkelig se du er en kanon god mor, og gør en masse for pigerne, og man kan se på de billeder af dem at de lyser helt af kærlighed, de får jo alt.. Skal du altid huske på..
Men kan se du virkelig elsker de piger mere end noget andet..Så sig ALDRIG du er en dårlig mor, for det er du ikke..
Håber snart du er ovenpå igen..Og husk det er altid godt at komme ud med tingene, synes det er stærkt af dig at gøre det, og være ærlig omkring det, for det er der ikke mange der er..
Knus fra Kira..
Jeg synes nu ikke at du er en dårlig mor, men ved at mange andre også bryder sammen på den måde.
Men ring til din mand, og sig han skal komme hjem for nu kan du bare ikke mere. Også må han tage slæbet lidt.
!. Du er absolut ikke nogen dårlig mor. Hvis du ikke holdte af dine døtre ville du ikke kunne komme så langt ud i følelserne. Jeg tror ikke der findes en eneste mor her i verden som ikke på et eller andet tidspunkt er kommet til at råbe lidt for højt eller som har lukket døren ind til rummet og grædt i desperation, for der findes jo ikke noget her i verden man ønsker at være bedre til end til at være mor. Og det er det mest følsomme punkt overhovedet. Jeg tror alle kvinder generelt er bange for ikke at være tilstrækkeligt og jeg tror så absolut ikke det er mindre på moder området. Din reaktion er helt naturlig. Dutrænger bare til at nogen tager sig af dig lidt, det bedtyder ikke at du ikke kan magte opgaven. Alle har brug for omsorg og hjælp.
2. Bed din mand hjælpe dig. Han må også gøre lidt. Vi er så tilbøjeligetil at tage al skyld på os, men de har også etv ansvar. Når han kommer hjem kan du gå en tur og bede ham have aftensmaden klar når du kommer hjem. Det er absolut ikke for megetat forlange og det betyder ikke at du efterlader dine børn eller noget, du hjælper både dem og dig.
Håber det snart ser lidt lysere ud!
Trøste kram!
Jamen dog… 🙁
Søde ven, jeg ved der findes en aflastningsordning ved kommunen der hjælper hver 2. weekend. Kender ikke så meget til det, da det ikke er mit behov, men du burde undersøge det.
Ring mandag morgen for dine børns skyld. Håber alt løser sig efterhånden.
Jo mere afmagt du udviser dine børn, jo mere psykisk pleje kræver de.Held og lykke.
Umiddelbart tror jeg nu ikke det er aflastning der er aktuelt, men mere at der falder ro på hele situationen, at der kan skrives mere aktivt på speciale uden hele tiden og altid at have mellem 1 og 3 syge børn hjemme der holder hende vågen hele natten. Et konstant rend til læge, en mand der har fået forandrede arbejdsvilkår..
Ja generelt er det sgu lidt for hektisk, og måske kunne hun trænge til at puste ud og være et menneske, men aflastning tror jeg nu ikke er aktuelt
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.