-
ForfatterIndlæg
-
20. september 2007 kl. 11:04 #5363402
MissxMOM
94 IndlægSå vel jeg da også lige fortælle hvordan min fødsel har forløbet.
Det hele startede tirsdag d. 11.09.07, hvor jeg om morgen opdager at min slimprop ligger i mine trusser, jeg tænker lidt over om det er tegn på begyndende fødsel, så jeg laver et indlæg herinde, hvor jeg spørger om det er tegn på begyndende fødsel, men folk har forskellige kommentar til det, så jeg tænker ikke mere over det.
Da klokken bliver omkring 10.00 cykler jeg over til en veninde, for at have noget at lave.
Da jeg kommer hjem igen omkring kl.13.00 synes jeg at jeg har det mærkeligt i min mave. Den er hård hele tiden, og gør lidt ondt. Jeg ligger mig på sofaen og slapper af en times tid, og så kommer kæresten hjem og vækker mig. Jeg fortæller ham hvordan jeg har det, og han siger Åååhh nej, den må gerne blive derinde lidt endnu.. Typisk mænd!!
Men nu hvor kæresten alligevel har vækket mig, beslutter vi at tage i Kolding storcenter og kigge lidt. Kæresten synes jeg er pinlig og følges med, da jeg går meget langsom og stander tit op, da jeg sys det gør mere og mere ondt i min mave.
Vi får handlet lidt, og kommer hjem igen, hvor jeg skriver skriver til min mor, at jeg tror måske jeg har veer. Hun kommer lige et smut hjem til os, og kan godt se at jeg har ondt. Hun begynder at tage tid på, hvor lang tid der går mellem hver ve, og da kl. bliver omkring 17.30 er der mellem 3 og 5 min. mellem hver ve, og de varer ca. 35 sek.
Men jeg ringer ikke til fødegangen endnu, da jeg har det fint nok til at ku være hjemme lidt endnu.
Min mor kører hjem og spiser aftensmad, og kommer så igen omkring kl. 20.00, hvor jeg egentlig stadig har det godt nok til at være hjemme.
Jeg går så småt i gang med at pakke en taske til den lille og mig, og så tager jeg mig lige et hurtig bad.
Min mor og kæreste er ved at være meget utålmodige, og synes at jeg skal se og få ringet til fødegangen på Kolding sygehus. Det må jeg så hellere gøre, og der er kl. ca. 22.00.
Jeg ringer til fødegangen, som giver mig noget af et chok, da de fortæller mig at de ikke har plads til flere fødende kvinder den nat, så jeg skal sendes videre til et andet hospital.. Fuck tænker jeg bare, men vi kan så vælge mellem Haderslev sygehus, Horsens sygehus eller Odense Universitets Hospital, og efter lidt overvejelse vælger vi at køre til Odense, da de andre to sygehuse ikke har noget børneafdeling.
Kæresten, mig og min mor som skal være med til fødslen kommer til Odense omkring kl.23.30, og jeg er ved at have meget ondt. Der er nu 3 min mellem hver ve, og de varer omkring 45 sek.
Jeg bliver undersøgt, og på det tidspunkt er jeg 4 cm åben, så de vælger ikke at sende mig hjem igen.
Jeg bliver indlagt på en fødestue, og bliver med det samme tilbudt karbad, som jeg selvfølgelig takker ja til. Der ligger jeg i omkring 1 time, og kommer så op og bliver undersøgt igen, på det tidspunkt er jeg 6 cm åben, og jordmoderen spørger om jeg har tænkt på smertestillende, og det har jeg ikke, da jeg ville tage det som det kom. Den lille får så sat en elektrode på dens hoved, for at de bedre kan holde øje med hjertelyden, og samtidig med at de sætter elektroden på den lilles hoved, tager de samtid fostervandet.
Jeg får så lagt en epidural blokade i ryggen, som virker rigtig effektiv. Nu kan jeg ikke mærke veerne overhovedet, og jeg kan både spise, grine og pjatte.. Smil..
Jeg ligger mig så til at sove, og vågner sådan set først rigtig igen da jeg har den første presseve, da jordmoderen vælger at slukke for epiduralen.
Jeg må dog ikke helt presse endnu, da den lilles hoved ikke ligger helt som det skal, så jeg bliver bedt om at ligge 30 min. på den ene side og 30 min. på den anden side, og så skulle hovedet gerne stå rigtig.
Klokken bliver omkring 9.15 og nu må jeg endelig presse, jeg vælger at stå op, da jeg synes det føles bedst, og kl. 9.31 kom min lille prins ud, og var bare så fin.
Jeg ligger mig op i sengen, og han kommer op på min mave og ligge, og er sulten med det samme, så det var rigtig skønt.
Mens han ligger på min mave bliver jeg undersøgt, og jeg har fået en par ridser, som jordmoderen lige ville sy.
Efter han har lagt på min mave i en times tid, bliver han undersøgt, vejet og målt. Alt er som det skal være, og han vejer 3732 gram og er 52 cm.
Jordmoderen ringer efter en falck bil, som skal køre os tilbage til Kolding sygehus, hvor vi skal indlægges på patient hotellet. Han kom da lille Casper var 5 timer gammel, og da vi ankommer til Kolding står de første gæster der allerede.Det var sådan min fødsel forløb.. 😉
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.