-
ForfatterIndlæg
-
20. december 2007 kl. 22:57 #5368145
linda84
1 IndlægFødselsberetning:
Lørdag den 28/7 skulle min lillebror holde 20 års fødselsdag hjemme ved vores forældre, kæresten og jeg var så taget derned fredag og sov der til lørdag, han ville nu også gerne havde sovet der til søndag, men jeg insisterede på at vi skulle køre hjem og sove i vores egen seng, lidt sjovt når nu man ser tilbage.
Søndag den 29/7 kl 1.30 kommer vi hjem til os selv efter en hyggelig aften, kæresten er ikke træt og vil se tv, jeg går i seng og sover med det samme, 7.30 næste morgen, vågner jeg ved at der er noget der løber ud mellem benene på mig, tror først at jeg måske har sovet så dybt at jeg har tisset i søvne, men kan så godt mærke at det ikke lige er det, så jeg skynder mig ud på badeværelset, som heldigvis ligger lige ved siden af soveværelset, og plask klart vand over det hele og det løber og løber. Kæresten vågner ved postyret og er godt grokky da han jo ikke har fået for meget søvn.
Kl 7.40 ringer jeg til fødegangen og får besked på at komme ind ved 11 tiden hvor de så lige vil køre en strimmel. Fik begyndende veer med det samme da vandet gik, men de var til at holde ud så jeg tager det helt roligt.
Kl 11.10 ankommer vi til fødegangen, får kørt en meget fin strimmel, veerne er ikke kraftige nok endnu så vi må faktisk godt tage hjem og afvente, men men så skulle temp. lige tages 37,8 ups så startede hele det store menageri.
Kl 14.00 kommer vi ind på fødegangens stue 2, får antibiotika og herefter ve-drop.
Kl 15.20 kommer vi tilbage fra gåtur på gangen der har været vagtskifte og vi har nu fået den sødeste jordmorder, man kan tænke sig der er bare kemi fra starten. Veerne er stadig korte med int. på 3-4 min. Hjl 12-12-12. Droppet bliver skruet op. Føler stadig at jeg kan klare det uden smertelindring.
Kl 16.10 får jeg sat 5 akupunktur nåle ved symfysen.
Kl 16.40 veerne er taget til og jeg får tilbudt lattergas, som jeg med glæde tager imod da jeg jo ikke kan komme i vand pga droppet.
Kl 17.00 bliver jeg undersøgt indvendigt, har lige inden sagt til kæresten at jeg bliver gal hvis vi ikke er nået halvvejs, er åbnet 4 cm, men når ikke at blive gal, for nu ruller veerne ind over mig. I fødselsforløbet står der meget sjovt at jeg klarer mine veer meget flot, hvilket jeg overhovedet ikke havde nogen fornemmelse af der, jeg måtte jo bare følge med.
Kl 17.15 er jeg åbnet 7 cm.
Kl 17.30 er jeg så nået til de 9 cm, pyha ikke noget at sige til jeg synes det var en hård halv time.
Kl 17.40 får jeg presseveer og der bliver tilkaldt en assistent, men bliver så pludselig beordret om på siden at ligge da den lille ligger for højt i bækkenet til at jeg må presse. Ligger så og kæmper imod presseveerne hvilket er forbandet svært.
Kl 18.15 kan jeg altså ikke holde igen og presser spontant. Nu får jeg kun ilt i masken. Hjl. er fin i hele presseperioden.
Kl 18.40 er hovedet helt nede og jeg mærker selv efter, tænker ved mig selv, jo den er god nok nu der ingen vej udenom.
Kl 18.44 føder jeg så min vidunderlige lille pige indsmurt i fosterfedt. Hun bliver lagt på min mave og skriger med det samme. Apgar 10/1 og 10/5.
Kl 18.55 kommer moderkagen, den var helt som den skulle være.
Hun blev født med ryggen mod venstre så havde fået en grad 2 bristning og en lille brist i den ene kønslæbe, blev syet i 3 kvarter avav. Men havde jo heldigvis min skønne datter på maven.
Jeg lægger hende selv til brystet og hun sutter flot.
Kl 21.15 er jeg oppe og tisset. Får taget temp. 37.9. Må så ikke komme op på hotel, men skal på barselsgangen øvøv, og have taget infektions tal næste morgen. Det viser sig så at der ingenting er og kl 12.45 mandag den 30/7 tager vi hjem til os selv igen, dejligt at være hjemme 😆
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.