Dårlig MOR…?!

Puha -jeg bliver bare så trist og ked af det, når der er ikke er nogle forståelse for mine bekymringer som mor 😥

Kan jo nok ik begynde, at gå ind i hele situationen, men havde bare lige brug for at komme af med min hjerte-smerte på en eller anden vis (og jeg gider simpelthen ik, at kaste den imod faderen, da det kun skaber uvenskab, negativitet og dårlig karma, at snakke grimt om andre)…

Hmmm men ved samkvem vil han bare ikke høre på eller om hvordan vores lille datter trives eller f.eks. sover om natten… Hun har vist meget uro og ulykkelighed ved sengelægning den sidste tid, så dette gør jeg et kæmp stykke arbejde for skal blive positivt for hende og at hun skal føle sig tryk ved senge-tid. Men så hver gang hu er hos ham, så føler jeg jo, at det bliver nedbrudt og at jeg må starte helt forefra med de faste rytmer samt genopbygge trykheden hver gang jeg får hende hjem fra ham igen.

Jeg er ubeskriveligt glad for samt understøtter 100% datter og fars samvær, men bliver bare så ulykkelig når man ik kan vidergi sin bekymring for barnet til en sådan vigtig person i hendes liv. Det havde jo været dejligt hvis det foregik nogle lundende ens og genkendeligt hos både far og mor, så hun følte den der dejlige trykhed.. MEN NEJ!

Han sviner mig til, kalder mig grimme forfærdelige ting og lader mig vide, at jeg umuligt kan fortælle ham noget han vil bruge til noget -“han ved best selv”..Føler jo ikke at vi er gode forældre -ja, PUHA..

Kærligst Tina 😉