Den søde ventetid :)

Så sidder man her og hygger sig i 39. graviditetsuge og fundere lidt over tilværelsen. Og hva er jeg så nået frem til. Tja faktis ikke det helt vilde! mildes talt…. Der findes begræsninger på hva man kan forvente af tankevirksomhed hos en gravid kvinde, kl lidt for tidlig om morgen. Dertil ska da lige nævnes den lidt for kolde og stærke kaffe som kæresten har efterladt på maskinen, morgenkvalmen, lidt for tidlig tilfælde af seriøs ammehjerne og et bækken der lidt har opgivet mæglet efter nattens 37 ture og tømme blæren *suk*
Og så er det man kommer til at overveje betydningen af det kendte udtryk “den søde ventetid”. Jeg kommer til at mindes den dag hvor jeg stod med de 2 streger på testen, chokket, forvirringen og de 4 millioner spørgsmål der straks hamre rundt i ens akutte skrukke hjerne. Dertil mindes jeg et postkort som jeg så på posthuset med den smukkeste hvide vukke med en park i baggrunden, og påskriften “tillykke med den søde ventetid”. Lykkelig uvidende om de kommende 8 måneders fysisk helvede svansede jeg ud af biksen igen, stadig med den latterlige vugge på nethinden. I dag 38-4 har jeg lidt ligesom måtte sluge min stolthed, og tilstå at jeg som alle andre er hoppe i mediefælden med begge ben, og er blevet offer for groft reklamesvindel – Der er intet sødt ved den søde ventetid! i hvert fald ikke når man står midt i den, men så er det da heldigt at naturen har indrettet os skøre kvindfolk så´n at vi når et punkt hvor vi med et sageligt smil ser frem til op mod 12 timers smertehelvede hvor vi ska presse et helt menneske ud gennem et af vores mest følsomme organer, og efterfølgende tænke – Hvornår mon jeg ska ha den næste :D!?!

Og som om det ikke var gralt nok, så kommer hele den pukkelryggedes overdrevne begrejstring oven i. allerede 3 uger før termin er jeg blevet kimet ned, om der da ik snart skete noget?!? :0 Folk der kommer med konstant hentydninger til, at hvis jeg nu ombestemmer mig, og får brug for en at holde i hånden under fødslen, må jeg endelig ringe – meget sødt første gang de foreslår det, men ikke 10. gang og efter at have slebt en gennem babysam og tilbudt en samtlige genstande på hylderne, uanset anvendeligheden af den pågældende dims… *suk* Man føler sig sku lidt købt og betalt, og alle andres ejendom efterhånden.
Så ikke mere familiebesøg og kaffe-kom-sammen´ner for mit vedkommende, og de sidste mange uger. magter der ganske simpelthen ikke. Min graviditet og vores kommende barn er nu forbeholdt mig og min kæreste, og så kna folk få en opringning når vores datter er kommet godt til verden (gerne NU, tak ;)) – så kan folk sku lære at styrre sig og gi os plads, eller skaber vi selv den plads vi har brug for…
…. Det var bare lige lidt strøtanker herfra en efterhånden temlig utålmodig Stine – Og forsat go mandag til alle derude!