-
Indlæg
-
Jeg er ny herinde, og har ikke helt styr på det hele, men håber da det går.,
Som der står i min profil er jeg en pige på 17, med en dejlig kæreste, gennem 3 mdr. ca.
De sidste 2½ år, har drømmen om mit eget barn , bare været der.
Og føler indeni, at det skal være nu. Føler mig virkelig bare klar til, at tage ansvar for et andet menneske, min baby.
Jeg gider ikke gå i byen hver/hveranden weekend mere, det har været sådan men gider jeg bare ikke mere. Er faldet så meget til ro.Jeg har 7 niecer/nevøer i alderen ½- 8 år, så har nok haft mine muligheder for, at få “skræmt” tankerne og drømmen væk, men drømmen og tankerne sidder fast., Når jeg er nede i byen, stopper jeg op ved vinduerne med babytøj og tilbehør, når jeg ser en baby smiler jeg og bliver varm, det gælder også når jeg ser en gravid person. Bliver så glad.
For mig er det smukt, at være gravid, og det er det største man kan gøre, meningen med livet.Min kærester og jeg snakker utrolig meget om , at få et barn, og vi overvejer det virkeligt. Godt nok har vi kun været sammen i 3 mdr. ca., men det føles så rigtigt, så naturligt, ved ikk om i selv kender til det?
Håber i vil hjælpe med nogle råd, og jeres holdning til det hele. (:
På Forhånd Tak . (:
Pas paa! Hvis det gaar for hurtigt kan det odelaegge alt i jeres forhold. Nogle forhold knaekker mens andre bliver staerkere. Selvom de foler det skal vaere nu, er det et kaempe ansvar. og hvad med okonomi? Uddannelse? arbejde? Der er mange ting der skal overvejes. Omkostningerne ved at faa et barn – ikke bare for at faa de forste ting, men bare prisen paa bleer for een maaned. Der er hysterisk meget.
Taenk dig GODT om.
Kan kun give Mango ret, og det med du har dine niecer og nevøer, ja et er meget godt,, men du oplever jo ikke den rigtige side af at være mor, det at skulle op om natten, når amningen mislykkedes, en dag hvor barnet er syg og græder konstant, eller får kolik, mine søskende har kun et super lyserødt billede af at have børn, fordi de kun ser Simone når hun er nem, men der ligger meget hårdt arbejde bagved.
Syntes måske dig og din kæreste skal se tiden an, fordi måske er dig og din kærestefærdig med at rende i byen, men er i også klar til at give afkald på jeres personlige frihed, du skal tænke på uanset hvor du er så er baby der, selv når du er i bad, så skal du lige have det ene øre mere åbent hvis nu baby skulle vågne. Blev selv lidt overrasket over hvor meget af ens frihed sådan en tager.
Men overvej det og snak det orenig igennem med din kæreste.
Præcis, Mango har fat i noget.
Der er en herinde der (så vidt jeg har forstået) blev enig med sin kæreste om at få barn, men da hun så blev gravid fortrød han.
Jeg har også passet min niece og det kan næsten ikke sammenlignes med at få sit eget barn, når man passer andres ved man at det er i begrænset tid, men når det er dit eget barn så er det dig der skal stå op hver evig eneste gang (dag og nat) når den vil have mad.Måske får du en meget hård graviditet (kvalme, bækkenløsning eller vand i kroppen).
Det er næmmere økonomisk hvis man er uddannet og har et arbejde.Jeg har altid drømt om at få en familie og få børn inden jeg var 30, men jeg har ikke planlagt at jeg skulle have barn inden jeg var færdig med gymnasiet, og da min kæreste heller ingen uddannelse/arbejde har, er det hårdt økonomisk, jeg tør slet ikke tænke på hvor dyrt det ville blive hvis jeg ikke havde kunnet amme.
Selvfølgelig er det også fantastisk at blive mor, men det er extremt hårdt til tider. Og når dig og din kæreste ikke har været sammen så længe, er det umuligt at spå om i kan/vil blive sammen.
Jeg er heldig at jeg er sammen med min kæreste, selvom vi har haft det hårdt. Så jeg synes du ihvertfald skal overvejer hvad du vil gøre hvis du kommer til at stå i den ubehagelige situation –> at du skulle være alenemor…
(du behøver ikke at have travlt, du skal nok nå det.Forelskelse er en dejlig ting.. Og det er skønt at i har det godt sammen.. Nyd det 😉
Man lære først sin kæreste rigtigt at kende efter at rusen(forelskelsen) har lagt sig, og man er flyttet sammen.. Dagligdagen kan til tider være en prøvelse for parforholdet.. Og selvom det tegner lyst og godt nu er der ingen garanti for at i føler på samme måde om et års tid..
Der er mange faktorer som er afgørende for om man er klar til at skifte familie.. Og det behøver nødvendigvis ikke at være alderen som er det afgørende. Men derimod er det vigtigt at have økonomisk overblik, fysisk rammer(bolig), uddannelse/arbejde, overskud, vilje samt lysten til at få et barn, og kunne varetage dette.
De bedste tanker herfra.. Pas på det ikke er forelskelsen der danner glansbilledet om en lykkelig familie.
Tak for alle jeres råd, og jeg ved i har ret i tingene som i skriver.:)
jeg ved ikke, har bare sådan en følelse indeni mig, at det nok skal gå alt sammen.,
Praecis som de andre siger det. jeg har ogsaa en folelse af at alt nok skal gaa, men for en maaned siden troede jeg ogsaa at jeg ville have en far til mit barn og nu er jeg enlig gravid =)
Lige saa snart man er gravid ser man tingene anderledes. jeg kan godt huske da jeg var 16 og det ENESTE jeg ville var at have et barn! Jeg var dov, dum og blind overfor resten af verden og det at det kunne gaa galt eller at virkeligheden slaar haardt var langt vaek fra det rosenrode billede jeg havde i mit hoved om det at blive mor. Min mor har altid faaet det til at se nemt ud, indtil jeg kom til at taenke paa de 5 mdr min lillebror naegtede at sove eller da min mor ikke kunne gaa nogensteder fordi min lillesoster skreg hvert sekund hver dag!
Naar forst du har barnet, saa er du “stuck” paa din kaereste for altid og ikke bare de 18 obligatoriske aar. Men du skal se paa ham til alle major events i dit barns liv og maaske er det rosenrodt billede nu, men taenkt dig nu godt om. Du kender endnu ikke din kaereste fuldt ud – efter 3 mdr er det stadig fantastisk og ny forelskelse. Men om et aar, hvem ved hvordan det ser ud?!
bare du taenker dig om. Der ligger mere i at faa et barn end bare at ville have det.
Min personlige holdning er: VENT!
I har kun været sammen i 3 mdr. I er nyforelskede og det hele er garanteret dejligt 😉
Jeg synes I skal have boet sammen et stykke tid før I beslutter jer for baby. For det første ændre tiden på et forhold – ofte i den positive retning 😉
At flytte sammen er en omvæltning af den anden verden og ikke alle forhold viser dig at holde til det…
At få barn gør man når man lever sammen og ved at sådan skal det være resten af livet… for det kan også ændre ALT.
Jeg har selv været super duper skruk siden jeg var 17 – så jeg ved udmærket hvordan du har det… 😉Åhr øv – det blev rodet – giver det mening??
ja det giver mening.,
Men ja, hvis man har et barn, er der jo noget til, at holde en sammen, noget dybere og værdifuldt.,Ved godt, at barn ikke kun er svar på lykke, men sådan har jeg altid følt det., hmm.
Det er virkelig svært syntes jeg., <3
Hehe, sådan et indlæg lavede jeg for et år siden, forskellen var bare at jeg på daværende tidspunkt havde været sammen med min kæreste i halvanden år og boet med ham i 9 måneder. Jeg blev simpelthen haglet ned af stort set alle- og nu et år efter sidder jeg med den dejligste søn på 4 uger, i vores andelsbolig og glæder mig til min elskede kæreste kommer hjem 😀
Meen, det skal da siges at det bestemt ikke er sådan for alle! Og både mig og kæresten sys det er “hårdt” når Sebastian er dybt ulykkelig. Men jeg har på intet tidspunkt fortrudt vores valg 🙂
Mit råd til jer: Lær hinanden at kende nogt bedre, prøv at have en hverdag sammen- kig på økonomien og hva i kan tilbyde den lille 🙂 Ser det hele stadig lyst ud om 3 måneder, så sys jeg bare i skal gøre det 🙂
Hehe okaay.
Dejligt at jeg ikke er den “eneste” så.,Er glad for det har gået jeg godt, og håber jeg også det vil med mig og kæresten.,
<3
@TheDreamer wrote:
ja det giver mening.,
Men ja, hvis man har et barn, er der jo noget til, at holde en sammen, noget dybere og værdifuldt.,Ved godt, at barn ikke kun er svar på lykke, men sådan har jeg altid følt det., hmm.
Det er virkelig svært syntes jeg., <3
Der er jeg tildels uenig med dig. Et barn kan baade skubbe en fra hinanden og faa en taettere. Men naar man har et barn saa er det jo ikke det samme som for. Al din energy gaar jo til barnet og det er faktisk ikke saa let at faa et forhold til at fungere naar den forste kaerlighed er vaek.
Du skal virkelig se realistisk paa det at have en baby. Taenk paa at de fleste modre maler deres born lyserode. Dvs at de siger “mit barn er fantastisk” og det er deres born ogsaa – men der ligger meget arbejde i det fantastiske barn. Realistisk set er born ikke noget man bare skal kaste sig ud i.
Min personlige holdning er nok også vent – et barn – dit barn er ikke det samme som en niece osv.. De er til låns, og kan afleveres når de skriger m.m. Det kan dit eget barn ikke.. Pas på du ikke skræmmer manden væk – i har jo god tid, og har lige lært hinanden at kende… I skal nok nå det… Men valget er jo ikke mit…
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.