Emil’s (aka lillebrors) vej til verdenen

Ja, så valgte lillebror, nu også kendt som Emil, at han ville se dagens lys, eller nærmere nattens mulm og mørke, med det tidspunkt han kom på 😛

Tordags, d 24/3, var vi om morgenen på fg, igen, da mine veer var blevet kraftigere, og jeg simpelthen ikke ante hvor kraftige de skulle værer :rødmer: men havde jo haft dem i 1½ døgn…
De var bare ikke kraftige nok, var kun 1 cm åben, og stadig med livmoderhals, så ikke andet at gøre end hjem og forsat afvente stærkere veer…

Da jeg i forvejen havde en tid ved egen jm kl 10.40 den dag, valgte jeg at tage afsted til den, planen var nemilg hindeløsning, og det ville jeg da stadig gerne have, hvis det kunne hjælpe på det.
Jm grinte lidt af at jeg havde været på fg om morgenen, men kunne også konstatere at der var sket en smule siden vi havde været der, for var nu 2 cm åben… og hun kunne nemt komme til at løsne hinder, så det blev gjort…
(og så fik jeg en tid, som hverken jm eller fg mente jeg ville overholde, til 42+0 igangsættelsen)

Ved 18-tiden begynder veerne at tage til, og lagsomt kræver de mere og mere fokus, men klare dem uden at lade simone mærke at der er noget, og efter hun er puttet snupper jeg et dejligt varmt brusebad, som bare slet ikke dæmper veerne, så da jeg kommer ud der fra ringer jeg til fg, og de vil gerne se os :super:

Svigermor var her allerede, da vi havde inviteret på aftensmad, og da veerne allerede havde var begyndt at tage til der, blev vi enige om at hun bare kunne blive, da vi nok skulle afsted på et eller andet tidspunkt, så hun blev og lyttede efter simone, mens vi kørte mod Kolding.

Vi var på fg omkring kl 21.30, men vi frygtede nu lidt at vi ville blive sendt hjem igen igen, dette skete dog ikke, da jeg var 4 cm åben nu :super: og veerne var rigtig gode, så vi fik en fødestue.
omkring 22.30 kom jeg i badekar som smertelindring, og det fungerede også rigtig godt, mellem veerne, da jeg virkelig slappede af, men under veerne var det bare ubehageligt, da jeg bare tager mine veer bedst, stående…
Der var så jm-skift kl 23, så da den nye jm kom ind, kom jeg op af karet…

Jeg var så heldig at få en rigtig venlig og grundig jm-studeren, som var på modul 7-8, sammen med en sød jm, så det var rigtig rart.
Jeg blev igen undersøgt og var nu 5-6 cm åben, og lillbror vendte helt rigtig til at komme ud, dog var vandet endnu ikke gået, og de turde ikke tage det endnu, da det nok bare ville gører forløbet endnu hurtigere (med tanke på min sidste fødsel)

Lillebror står så bare ikke helt fast, så han hygger sig med at rotere rundt, og ½ time senere vender han sørme så han vil blive stjernekigger :usikker: og er nu 6-7 cm…

Veerne tager til, og bliver hyppigere og hyppigere, i grupper af 3 x veer, kommer de så tæt at jeg kiun lige når at få en tår saft, og de får lyttet deres 15 sek hjertelyd, inden den næste ve er der, men jeg klare dem stående og udelukkende med fokus på vejtrækning.

Omring midnat begynde de virkelig at værer slemme, og kan ikke rigtig fokusere mere, eller holde mig i ro under veerne, men kan heller ikke mærke om jeg har pressetrang pga vandet stadig ikke er gået, det er bare smerte O_o

kl 0.20 vurdere jeg at nu er der ved at værer pressetrang med, og jeg kommer op på lejet, er nu 9 cm åben, og der er kun en lille kant tilbage, en ydre hinde går idet jmstuderende undersøger mig, men der står stadig en spændt ballon af vand foran lillebror, så de prikker hul på vandet og ser om det ikke kunne hjælpe på det lille styke kant..
det gjorde det desværrer ikke, så jmstuderende prikker til kanten under en ve, og endelig er jeg helt åben og lillebror er klar til at kunne komme ud :super: og han har da lige roteret færdig, så er heller ikke stjernekigger alligevel :klap:

jeg må endelig begynde at presse med på veerne, og i en enkelt ve er hans hoved ude, lidt hurtigere end de lige regnet med, og ganske kort efter, den 25/3-11 kl 0.55, ligger han på min mave, vores skønne dreng :love:

Han havde navlesnoren løst om halsen 2 gange, og var lidt blålig, så scorede 9/1, men der kom hurtig lyd på ham og han fik 10/5, og så var han jo ganske perfekt, og fik bare lov til at ligge hos mig :love: :love: :love:

Han blev skønnet til 33-3400g af jm, og 3300 af den studerende da de tog over kl 23, men Emil overraskede med sine 3970g og 56 cm, næsten et kg mere end sin søster…

efter et par timer var han stadig højrød i ansgtet, og jm var lidt i tvivl, så børnelægen blev tilkaldt, men hun var også i tvivl, og ville gerne have en andens meniing, men det kunne vi ikke få før middagstid :usikker: så vi kunne enden tage hjem og komme igen, eller tage på hotellet, og selvom vi gerne ville hjem til simone, blev vi enige om at blive, da vi så kunne få mest søvn, efter en vågen nat, da vi ikke skulle op med simone, eller ude og kører frem og tilbage en ekstra tur..

“Natten” går fint, Emil sover faktisk igennem, men børnelægen kommer først 13.30, så der gik lidt længere end ventet, men ventetiden blev brugt på at sove..
Og konklusionen bliver at den røde farve skyldes at han har/ er ved at skifte hud, da han har været så længe i maven, og at det ofte ses ved børn født over tid, og at der ikke var noget farligt ved det, så vi kunne endelig tage hjem…

hjemme bliver vi taget vel imd af simone og svigermor 🙂 og simone er bare så glad for Emil, vil hele tiden nusse, ae og mysse og også gerne løfte på ham :love:
Hun er hele tiden opmærksom på ham, og vil gerne værer hvor han er.. simpelthen så skønt at se.