Er det godt for vores datter eller ej??

Jeg kan virkelig ikke finde ud af det her!!
Jeg har været sammen med min datters far i over 4år inden vi gik fra hinanden. Vi var forlovet og havde hus sammen. Vi boede sammen i alle 4år. Vi gik fra hinanden da Mira var godt et år og hun er nu godt to år. Vi har nu ikke boet sammen i et år. vi var lidt sammen da vi lige var gået fra hinanden og så løb det ud i sandet. Vi har været meget uvenner det sidste års tid, været i amtet osv.
Nu de sidste par uger har vi været en del sammen og har næsten et kæreste forhold, men vi bor stadig hver for sig. Jeg elsker ham meget højt og jeg vil gerne være sammen med ham igen. Vi har det godt sammen nu og jeg tvivler ikke på at han har samme følelser og tanker. Han er blevet meget mere voksen og jeg er sikker på at han er meget mere klar til at være familie og vise mig hans følelser.
Jeg kan bare ikke finde ud af om vores datter syntes det er godt eller skidt…
Hun har virkelig sat os på en prøve. Hun er virkelig hysterisk og vil altid have sin vilje når vi alle tre er sammen. Hun er også enormt far-syg. Hvis hun er ked af noget må jeg slet ikke nærme mig. Hun siger ingenting til at vi kysser, holder i hånd osv. Når vi f.eks går en tur vil hun holde os begge i hånden og hun virker meget glad.
Jeg er af den opfattelse at børn har bedst af at være sammen med begge sine forældre, hvis de har det godt sammen og det har vi jo.
Er hun mega forvirret, skal hun bare vende sig til det eller vil hun have bedst af at vi ikke er sammen alle tre endnu??
Jeg har virkelig brug for nogle gode råd. Hvad er bedst for Mira??