Jeg ligger syg i disse dage, og der kommer en masse sukkersøde film på tv 1000 som jeg sover on and off til – Den seneste fik mig til at tænke lidt, så her er et par spørgsmål til de gifte par..
Er det virkelig så fantastisk, skal man virkelig tro på at ens liv først går op i en højere enhed i det øjeblik man bliver gift?
Vær ærlige – Er det ikke kun i planlægningsfasen, på selve dagen og måske den efterfølgende efter-bryllups-rus at det er magisk?
Finder man ikke blot tilbage til at være det kærestepar man var inden man blev gift, med de samme problemer, de samme følelser og den samme hverdag?
Jeg er ikke i tvivl om at jeg ikke behøver at blive gift, men jeg vil egentlig gerne høre om jeg går glip af andet end et stykke papir?