Kære alle.
Min kæreste og jeg har gennem længere tid haft nogle problemer i vores forhold. Det har været økonomi, jeg synes han betalte for lidt, huslige pligter, hvem gør hvad og så har han skrevet med en anden pige hvilket var dråben for mig. Jeg bad ham pakke og han tog hjem til hans mor. Vi fandt ud af mens han var væk at luft var godt for os, så vi har besluttet at flytte hver til sit, dog stadig som kærester. Vi har forresten en datter sammen på lige godt 8 mdr.
Er det for underligt at bo hver for sig som kærester når man har et barn sammen. Vi ses hver onsdag samt hver weekend og alt går bare meget bedre. Vi skændes ikke, v dyrker sex igen, vi tager os tid til hinanden igen, han kommer med blomster igen, mig og vores datter har en meget lettere hverdag og hun virker mere glad efter mit overskud er kommet lidt igen. Jeg får lavet meget mere her hjemme og egentlig føles hele beslutningen meget rigtigt for os.
Men det er jo ikke normalt at leve sådan, er det? Hvordan vil vores datter på sigt have det med det her. Når jeg selv tænker over det, tænker jegat det her er også bedst for hende, mor og far skændes ikke og er utrolig glade for hinanden, de er stadig sammen, bare ikke hver dag.
Er der nogen der har nogle erfaringer eller meninger de vil dele?