Nu har jeg godt nok “kun” 2 børn… Men er jo alene om dem, og alle de problemer, tanker, frustrationer, svigt osv der har været forbundet, med dem… Ik børnene personligt, men deres øøhh “fædre”…
Jeg har fuldtidsjob… Hjem, vovse osv.. Synes nu også ind imellem tingene løber op i en uopnåelig spids… Føles sådan, men det lykkes mig nu altid at kravle op til den alligevel… Nok fordi jeg SKAL…
Men kender nu godt følelsen af hvordan pokker skal jeg få det til at hænge sammen…:( Det ER hårdt…