-
Indlæg
-
Hmm der er selvfølgelig en hår-fin grænse, men jeg tror du gerne vil vide om det er okay at lyve/fortie nogle ting? Så jeg vil gerne have lov at indføre begrebet “en lille hvid løgn” i den her tråd;
Hvis man fx prøver at blive gravid og ikke siger noget til nogen omkring det (altså selvfølgelig ud over den man “prøver” med 🙂 ), så er det bare en fortielse…
Hvis folk så spørger om man snart planlægger graviditet og man siger “nej”, så bliver det til en løgn – men det jeg vil kalde en “hvid løgn” – altså sådan én som folk ikke tager skade af…
Så fortielse bliver til løgn hvis man direkte undgår at svare sandfærdigt når nogen spørger ind til det som man ikke vil snakke om… Men løgne kan godt være mere eller mindre “farlige” efter min mening.
Hvad siger I andre?
Synes aldri det er iorden at lyve, hvid løgn eller hvad man kalder det. Det er tarveligt.
Hvis jeg nu spurgte min veninde om hun prøvede at blive gravid og hun så svarede nej, hvorpå hun alligevel prøvede at blive gravid. Ville jeg bliver hammer skuffet. Jeg vil mene (at i et veindeforhold) man kan fortælle hinanden sådanne ting.
Det kommer HELT an på hvilke personer man taler om.Hvis min bedste mor som jeg jeg aldrig ser, taler eller tænker på. (fordi hun er en stor egoitisk nysgerrrig overfladisk sladdertaske) spurgte om vi prøvede at få børn. Vill jeg svare nej, ikke endnu.
På den måde omgår jeg sandheden sådan lige til stregen, for groft sagt prøver vi jo ikke før jeg har ægløsning 😆
Sådan en som hende gider jeg bare ikke blande ind i sådanne ting. Vi ses aldrig og hun taler kun til mig når hun skal vide noget.Det er 2 eksempler på 2 personer der kan spørge om den samme ting, men jeg ville svare forskelligt.
Generelt går jeg ikke ind for lyve, uanset om det noget man vil kalde hvid løgn ” som ikke skader andre” eller hvad man nu kalder for at gøre det regalt at lyve.
Fortielse er en anden ting. Men fortielse i en venskab kan man godt føle som løgn når man senere får ting afvide som man måske føler veninden f.eks godt kunne have fortalt. Da det at tale med folk om “alting” er et tegn på tillid.
Generelt så fortier jeg ikke noget. Jo hvis jeg glemmer det. Jeg har intet at skjule. Og så kommer man heller ikke til lyve, man kommer ikke ud til grænse.
Men musen23… Søde skat. Håber da ikke du er ude på at prøve regalisere en løgn…. 😆
Hmm jeg er ikke ening med dig Skrukmås. Selvfølgelig er det ikke i orden at lyve(!) generelt, men jeg synes godt man kan tale om hvide løgne og lige præcis det eksempel du kommer med mht. din bedstemor vil jeg da mene er en hvid løgn?
Og mht. ikke at lyve for veninder, så er jeg da enig i at det bør man generelt ikke gøre. Men samtidig er jeg sikker på at selv (og måske især?) min bedste veninde ville forstå (og “tilgive”) en løgn. – Hvis jeg bare havde en god grund til at fortie/lyve – fx om en graviditet. Hvis man fx helst ikke vil fortælle nogen om graviditeten de første 12 uger – det er jo op til én selv og i den periode vil man vel ofte opleve at man fortier en masse, fordi ens hoved er fyldt med det, man ikke vil snakke om!
Hvis det var min veninde der havde fortiet eller løget om en graviditet (fx) ville jeg måske lige tænke “Øv, hvorfor har du ikke sagt noget?”. Men så bagefter ville jeg da kun være glad for den gode nyhed og respektere min venindes valg om at holde det for sig selv, fordi hun har gjort det for at beskytte sig selv!
Ja det er selvfølgelig op til en selv, men jeg holder nu på at der findes løgne der er uskadelige – og det er dem jeg kalder hvide.
– Og ja endelig så er der også tilfælder hvor jeg mener sandheden skader mere end fortielse eller en hvid løgn. Fx hvis min veninde havde fået klippet pandehår og er rigtig glad for det, men jeg synes det ser fjollet ud, så siger jeg det da ikke sådan – for så skal hun rende rundt og føle sig utilpas! Jeg ville nok sige at det er “fint, men jeg skal lige vænne mig til det.” og måske også sige “at jeg nok bedre kunne lide det andet”!
Ja det er jeg sikker på I ikke alle vil være enige med mig i, for herinde synes jeg i hvert fald tit jeg ser eksempler på at folk synes at den kontante sandhed er det vigtigste – også selvom folk bliver såret…Nå men summa summarum; JA jeg mener godt man kan legalisere nogle løgne…
(Undskyld det blev så langt…)
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.