-
Indlæg
-
Jeg forsøger at tælle langsom til ti inden jeg springer i luften.
Sikke et beskytter instinkt der lige for op i mig da René kom hjem med Sakarias fra dagplejen og sagde han havde fået sin første skade. Sakarias springer over til mig, og René beder mig kigge på hans venstre arm. Og der, der på hans blege lille bitte arm, lige over hans søde småbuttede babyhåndled sidder 1-2-3, nej 8 tænder!!
I MIN BABY!!!
Puha jeg kunne mærke vreden stige op i mig, havde jeg været med i en tegnefilm havde det stået ud af ørerne på mig med damp. Det kom helt uventet. Igår da vi afleverede han i dagpleje skubbede en af de andre børn ham helt overlagt så han væltede bagover og slog hovedet ned i gulvet, jeg sagde selvfølgelig nej da jeg så det skulle til at ske, men jeg fik overhoved ikke samme voldsomme reaktion igår som jeg sidder med nu. Igår var jeg der straks til at trøste, og selv om han græd så han hev efter vejret vidste jeg at det hurtigt ville stoppe igen, og vidste at det jo er sådan noget der sker når børn leger med andre børn.
Men i dag kan jeg slet ikke skille fornuft og følelse fra hinanden – MIN BABY!! Man bider da ikke i MIN baby! MIN!! Fornuften siger mig jo at forældrene til drengen der har bidt ham er nøjagtig lige så flove og fortvivlede i dag som jeg er vred, og måske er det mig der er den flove og fortvivlede om et år, måske er det min dreng der bider andres baby’er om et år – Men lige nu må ejg bare rase ud.
Når jeg ser på hans lille håndled hvor de røde striber tydeligt vidner om at drengens tænder er gledet over hans hud imens han bed kan jeg slet ikke styre lysten til at råbe lidt af nogen, kramme Sakarias lige lidt for meget og aldrig nogen sinde lade ham lege med andre børn igen. Men mon ikke fornuften griber ind senere på dagen, det plejer den trods alt. Dog er det nok meget godt at Sakarias ikke skal i dagpleje imorgen, så har jeg hele weekenden til at dampe af og vænne mig til tanken om at det nok langt fra er hans sidste krigsskade fra lege med andre børn.
Men.. min baby! Bidt MIN baby!!
Jeg husker også meget tydeligt da milja blev bidt første gang, jeg var også temmlig arig og ked af det, og må indrømme jeg nok lidt lod det gå ud over personalet da det skete 3 gang, for det var en bestemt dreng som bed og han bed meget, så blev nok gal/frustreret over de ikke holdte mere øje, selvom min fornuft jo siger mig at de selvf ikke kan vogte over dem HELE tiden, men alligevel tænkte jeg 😕
det gør bare ondt 😥
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.