Har du fortrudt barnet?

@Annamor wrote:

Jeg forstår godt dit spørgsmål, og jeg synes det er en god idé at du stiller dig selv de spørgsmål nu, i stedet for når det er for sent.

Men. helt ærligt, jeg tror ikke at du får et eneste menneske til at skrive at de har fortrudt deres barn.
Vores børn er det mest dyrebare vi har, og naturligvis ville vi ikke være foruden dem.

Jeg er sikker på at der er mange mødre som, ind i mellem, ønsker at de ikke havde fået børn eller at de lige havde ventet et par år. Men det er nok ikke noget man har lyst til at skilte med.
Det er jo egentligt “forbudte” følelser, som er svære at sige højt, og endda at sige højt for sig selv.

Alle mødre føler sig nok ind i mellem utilstrækkelige, udmattede, magtesløse, og det er helt normale følelser, fordi det er den største omvæltning af alle, at blive mor. 😀

Hvad angår mig selv:
Min yngste søn lider af flere sygdomme, og har som følge deraf, haft brug for speciel omsorg, pleje og opmærksomhed, i store mængder.
Og eftersom jeg stod alene med begge mine børn, og i den grad manglede hænder og overskud, så har det haft uoverskueligt store konsekvenser for min ældste søn. 🙁 Så store, at han har haft det meget skidt i en periode. 😥

Nu er vi ved at komme ovenpå igen, og jeg kan se tingene mere klart, end da jeg stod midt i dem.
Hvis jeg havde været klar over konsekvenserne på forhånd, så NEJ, jeg havde ikke fået mit andet barn på det tidspunkt.
Min kærlighed til min ældste søn er ganske enkelt for stor, til at jeg med vilje ville påføre ham dét. 🙁

Heldigvis har min yngste, på trods af sine sygdomme, vist sig at være en dreng med et kæmpestort hjerte og masse gåpåmod. Han vader lige ind i folks hjerter og charmer alle han møder 😀
Han er vores lille solstråle, og vi elsker ham og nyder hans gode humør hver dag.

Held og lykke med din beslutning.
Husk at når man vælger at få et barn, så vælger man også konsekvenserne. Det er noget helt andet at få et handicappet barn, eller et kronisk sygt barn, end at få et raskt barn.
Måske får man tvillinger eller trillinger, og det er jo glædeligt, men også noget det kræver uanede mængder af ressourcer, og det skal man være forberedt på.
Er man i tvivl om man ville kunne klare så store udfordringer, så synes jeg det er en god idé at vente lidt, og tænke tingene igennem en ekstra gang. 😀

Knus

Jeg tror måske også, at nogen lidt har misforstået mit spørgsmål, for jeg har godt klar over, at ingen vil indrømme, hvis de har fortrudt deres barn. Jeg er bare ikke så god til at stille sprøgsmålene ordentligt. Det jeg egentlig tænkte var, at hvis man (rent hypotetisk (staves?)) kunne få det præcis samme dejlig barn 1,2,7 år efter, ville man så have fået det så tidligt alligevel?

Og bare sådan lige til orintering, så skal jeg ikke have barn nu, min kæreste vil ikke, så jeg må vente, men derfor kan man jo sagtens tænke en masse tanker, ikk. 😀

Tak for alle svarene!