-
Indlæg
-
Jeg ved godt, at det kan være et grænseoverskridende sprøgsmål, men jer, som har planlagt at få børn i en tidlig alder: Har I fortrudt det? Ville I ønske, at I havde ventet? Sådan hånden på hjertet! Jeg vil jo gerne have et barn, men på den anden side, så kan man jo ikke bare sige: “Nej, nu er det ikke sjovt længere.” Og jeg vil meget nødigt stå i den situation, hvor jeg ville ønske, at jeg havde ventet, så hvad er jeres råd?
Bør man vente eller ville I gøre det hele om igen?jeg håber på svar.
/
Har ikke fortrudt nogen af mine børn… Kan ikke leve uden dem…
MEN når det så er sagt…
– SÅ ville jeg ønske at jeg havde valgt min søn’s far med mere omhu… 😕 Selvom man jo selvfølgelig troede det var DÈT.. Og os for altid.. Men i bagklogskabens lys burde jeg sikkert have forudset hvilke )(&”)%”¤/”¤%/ han er…
Har vist siden jeg blev gravid med Sofie at jeg ville blive alene mor med hende, det var et valg jeg tog med ro i sindet.. Havde alt opbakning og støtte jeg kunne ønske mig…
Men havde aldrig i min vildeste fantasi troet jeg ville blive alene mor med dem begge, og så kun 6 uger efter Silas’s fødsel..
Så der er nogen ting jeg ville ønske jeg kunne gøre om… Men igen, så havde jeg jo ikke haft mine 2 små stjerner..
Men fortryder dem ikke.. Overhovedet…
Nej det har jeg bestemt ikke !
Begge mine børn er planlagte og ville aldrig fortryde det!
Men har også en dejlig mand som hjælper til og er godt til at tage Jessica hvis jeg er brug for at komme lidt væk, og omvendt!
Knus Heidi
@MizzBlond wrote:
Nej det har jeg bestemt ikke !
Begge mine børn er planlagte og ville aldrig fortryde det!
Men har også en dejlig mand som hjælper til og er godt til at tage Jessica hvis jeg er brug for at komme lidt væk, og omvendt!
Knus Heidi
Sådan er Lasse også… Det er bare guld værd…. Vi har været heldige med de mænd….
Havde slet ikke kunne klare det så godt her uden ham, det er hel sikkert….
Han er virkelig en kanon far, mand og støtte…. 😀
Jeg blev gravid på p-piller og var ikke et sekund i tvivl om at jeg vil beholde barnet.
Andreas er det bedste der er sket i mit liv. Jeg var/er 22 da jeg fik Andreas.
Det kommer også an på hvor moden man er om man kan tage vare på et barn.
daniella var heller ikke planlagt… vi havde snakket om at får børn men først når jeg var uddannet og vi havde købt hus (har fået min uddannelse nået lige at gøre den færdig) men ville heller aldrig undvære for nået… elsker min lille prinsesse…. men nogle gange når man sidder en lørdag aften og daniella sover og vi bare sidder mig og jesper kan man godt tænke lidt tilbage på den frihed man havde…. men ville aldrig bytte min datter for at få det igen… vi har også nogle søde forælder der gerne vil tage hende hvis vi vil ud og lave et eller andet…
20369 IndlægJeg har ikke fortrudt mine børn! Aldrig! -Men jeg vil så som Babs siger, ønske jeg havde valgt deres far med mere omhu…
Selvfølgelig er der nogle ting jeg ikke kan gøre, fordi jeg har dem. Men egentlig gør det mig ikke noget…
Jeg ser ikke problemer, men løsninger. I stedet for at gå i spåner over f.eks. at Michaels skoletider ikke hænger sammen med mine arbejdstider, finder jeg løsninger på det.Men til alle meget unge, vil jeg så sige som Esabell; VENT!!!
Nej jeg har aldrig fortrudt mit valg… 😀 Har mange flere kvaliteter i livet med min datter, end hvis jeg var ung og “fri”… 😉
Havde jeg fået en abort havde jeg fortrudt til mine dages ende… 😥 ❗
jeg har kun været mor i ca 3 uger og er 23. for mig er der mange ting jeg før sys var vigtige som nu er helt uden betydning, det der er vigtigt er min datter. Hun var ikke planlagt og hendes far og jeg er ikke sammen. men jeg er så heldig at jeg ikke ku ha valgt en bedre og mere angageret fader end den hun har. han er så stoldt af hende og elsker hende meget. jeg har ikke fortrudt at vi valgte at få hende men ville ha været rart at være sammen som par. men hellere at vi kan sammen som venner end at Siva har 2 forældre der skændes.
Hmm ikke fortrudt, men set ville ønske jeg havde ventet, når jeg nu sidder i dag og kan se tilbage. Ville ønske jeg havde fået taget mig en uddannelse først, og at jeg havde fået ryddet op i fortidens spøgelser inden jeg fik børn. Ville ønske jeg havde ventet for så havde de ikke set, deres mor ryge helt på røven. Men ville jeg på noget tidspunkt undvære dem? Nix-not ever, for pokker de er jo grunden til jeg rejste mig da jeg landede på røven.
Har aldrig fortrudt Sebastian, heller ikke i de mindre gode stunder.
Han er mit mirakel.
Hvornår er man MEGET ung?? Det har jeg tænkt længe over…
Eftersom jeg kan forveksles med en på 16 (er dog 20) er der mange som bliver snotforargede når de ser mig gå rundt med min søn. Det har, psykisk, taget meget hårdt på mig.
Fortryder jeg? Nej.
Jeg nåede at tage 1. hf færdig og gik så på barsel. Det er da super ærgerligt at jeg ikke bliver student med de skønne klassekammerater jeg havde.. Men.. Jeg har noget mere værdifuldt og jeg ser stadig ‘klassen’.
Jeg tror at alle på et tidspunkt, i deres liv som mor, sætter sig ned i sofaen, når den lille er lagt i seng og tuder.. Tuder over at man ikke lige fik kysset ham den lækre til en fest for 4 år siden, og man i hvertfald ikke kommer til det nu, eller at man ikke fulgte fars ønske om at man skulle være læge, før man fik barn.
Min personlige mening er at, er man under 18, så er det for tidligt (jeg bliver nok slagtet, så undskyld), børn bør ikke få børn.
Men derudover, mener jeg ikke at man kan sætte alder på.. Man mærker bedst selv om man er klar eller ej. Og uanset om man er 20 eller 35, så går man i panik en gang imellem. Det hører med..
Johanne
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.