-
ForfatterIndlæg
-
18. maj 2007 kl. 11:48 #5356224
MajaChr
8 Indlæg– Jeg har et kæmpe problem :/
Min kæreste (far til mit kommende barn) viser absolut ingen interesse i at skulle til at være far. Han siger, at han glæder sig, og snakker til min mave og kysser den og sådan. Men han hjælper mig ikke med noget som helst. Jeg har købt ALT, hvad vi skal bruge, og han har ikke brugt så meget som en flad femmer!
Det er dog ikke det værste! – Han vil gerne have, at vi skal bo sammen, når vores lille pige kommer til verden (Jeg bor hos min far lige nu, da min mor lige er skredet fra ham 👿 ) – men han kan ikke tage sig sammen til at få et arbejde, og hvis han får et, så dropper han det efter en måned, fordi det er KEDELIGT! Argh!!!!
Nåh .. Men det er ikke alt .. Han mener, at han har ret til stadig at have sit EGET liv. Han vil ikke gøre mig til 100% en del af sit liv. Og det forstår jeg bare ikke. Hvis han vil være en familie med mig og den lille, burde han så ikke gøre mig til en del af sit liv?Undskyld hvis det er lidt rodet, men det er ekstremt svært at forklare, når det skal skrives 🙁 – Håber I forstår mig .. jeg er bare så fortvivlet! Alle siger, jeg skal droppe ham. Men det er satme svært, når jeg elsker, elsker, ELSKER ham overalt på jorden 🙁 🙁 🙁
18. maj 2007 kl. 11:55 #6142808Annamor
1793 IndlægJeg synes han lyder meeget umoden!
Jeg er ikke sikker på at man kan tale fornuft med den slags, har indtryk af at det først går op for dem hvad et barn egentligt betyder, når de står i situationen.
Når man er en familie, så er der ikke noget der hedder at have sit eget liv. Men selvfølgelig må man give plads til hinanden så man også kan gøre ting hver for sig, ind i mellem.
Men jeg synes ikke han lyder som om han overhovedet er klar til et barn. Og det lyder ikke som om han ved hvad et barn kræver eller har brug for. 🙂
Kram fra mig
18. maj 2007 kl. 12:00 #6142809MajaChr
8 IndlægTak for svarene 🙂
– Jeg har prøvet at snakke med ham, og hans svar til ALT er “Jamen, sådan er jeg bare! Det må du bare forstå!” . Har også tænkt, at han måske forandrer sig, og får et andet syn på tingene, når den lille er født. Men det er jo bare en stor chance at tage, er det ikke?
18. maj 2007 kl. 12:03 #6142810Flirty
850 IndlægJo det er en meget stor chance at tage. Jeg synes du skal holde et forh0ldvis åbent, men kristisk/objektivt sind, når den lille er født. Og så er du virkelig nødt til at se, om han lever op til sit ansvar.
Hvis ikke han gør det, ville du få det bedre ved at være alenemor, det er jeg sikker på.
MEN giv ham en chance.. Nogle gange kan det betale sig..
18. maj 2007 kl. 12:06 #6142811MajaChr
8 IndlægFlirty – Åh, tak. Det var jo lige det, jeg ville høre 🙂 <3
Alle her siger, jeg er dum, fordi jeg bliver ved. Men når jeg elsker ham, er det altså ikke bare sådan lige at smide ham ud ..
18. maj 2007 kl. 12:07 #6142812GramMxxlgaard
327 Indlæg@Flirty wrote:
Jo det er en meget stor chance at tage. Jeg synes du skal holde et forh0ldvis åbent, men kristisk/objektivt sind, når den lille er født. Og så er du virkelig nødt til at se, om han lever op til sit ansvar.
Hvis ikke han gør det, ville du få det bedre ved at være alenemor, det er jeg sikker på.
MEN giv ham en chance.. Nogle gange kan det betale sig..
Lige mine ord…
18. maj 2007 kl. 12:08 #6142813migxx
379 IndlægKan godt forstå at det er rigtig svært for dig.. Jeg synes at han lyder rigtig umoden, men man kan håbe at han ændre holdning når jeres baby kommer til verden 🙂 og ellers må du gøre op med dig selv om det er noget du vil leve med.
Knus Sandie 14+5
18. maj 2007 kl. 12:32 #6142814scooby
912 Indlægjeg havde godt droppet ham ikke i hundred år om jeg ville leve samme med sådan en fyr
18. maj 2007 kl. 12:33 #6142815sabina_soerensen
360 IndlægPersonligt ville jeg ikke flytte sammen med ham før han har vist lidt mere modenhed, og her mener jeg ikke rent arbejdsmæssigt, men når man får børn har man bare ikke mulighed for at have sit eget liv på samme måde mere.
Kan godt forstå du godt vil blive sammen med ham og forhåbentlig forstå han det bedre når baby er født. Min kæreste havde heller ikke den samme interesse og gejst som mig før Oliver blev født. Altså jo han glædte sig men han kan jo ikke mærke de små spark og bevægelser osv du kan. Det tager lidt længere tid for dem at binde sig 100% til barnet end for os!
18. maj 2007 kl. 12:39 #6142816Anonym
20369 IndlægDu burde snakke med ham, og sige at enten sker der noget nu, eller også er det ud af klappen!
Sys han lyder som en doven en? ;z18. maj 2007 kl. 12:45 #6142817MajaChr
8 IndlægJa, han er vel egentlig bare pisse doven! Men det holder jo bare ikke i længden!
Jeg har prøvet at snakke med ham SÅ mange gange, og vi ender altid med at skændes .. også om alt muligt andet! Meget mærkeligt. Og jeg bliver nødt til at lade være med at true med at smide ham væk, for jeg ved godt med mig selv, at jeg ikke kan gøre det. IHHH! Er kærlighed ikke bare det værste i verden, når det ikke lige går efter ens egen næse? 😉18. maj 2007 kl. 12:53 #6142818BettinaMarco
430 IndlægDu skal håbe på at han vokser med opgaven. Man skal huske at tænke på at han er knyttet til babyen på samme måde som dig.
Jeg synes ikke du skal presse ham da han kan få kolde fødder. Tag det roligt og giv ham tid til at finde hans rolle i jeres familie når lille pigen kommer 🙂
Knus Bettina
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.