Fora Tosserummet Hvad børn dog siger…
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5424898
    miss_sophia
    202 Indlæg

    Undskyld jeg spammer jer lidt her på forummet, men keder mig lidt :blink: også faldt jeg (slog mig heldigvis ikke :rofl: ) over den her, “hvad børn dog siger”

    Haha de er simpelthen for søde:

    1) Det sker, at den, man gifter sig med, er den forkerte, at det
    bare er synsbedrag. Men så kan man bare skille sig og finde en ny og
    bedre
    (Jonas 8 år).

    2) I gamle dage sagde man “Jeg elsker dig” til folk. Nu behøver man
    heldigvis ikke at anstrenge sig så forfærdelig meget længere. Jeg tror,
    det er nok at sige “Kom her!”
    (Holger 8 år).

    3) Hvordan er det at være forelsket? Det er ligesom at have fødselsdag
    i maven.
    (Mia 7 år)

    4) Du er nødt til at forelske dig, før du bliver gift. Så når du er
    gift, så skal I bare sidde sammen og læse bøger.

    5) Nogle stensikre måder at få en person til at forelske sig i dig:
    Fortæl dem, at du ejer en hel flok slikbutikker. Vrik med dine hofter
    og håb det bedste.(Jane 8 år)

    6) Hvordan kan man se, at to mennesker er gift med hinanden? – Ægtepar
    ser tit lykkelige ud, når de snakker med andre mennesker
    (Elin 8 år)

    Måske må man bare gætte, eller holde øje med, hvis de skælder det samme
    barn ud
    (Sebastian 8 år).

    7) Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele.
    (Peter 8 år)

    De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden
    har mændene problemer med protesen.
    (Christian 8 år)

    9) Det er ikke så godt for gravide damer at have æggelikør i urinen.
    (Regine 7 år)

    10) Hvis du går en tur, og hjernen falder ud, så kan du ikke finde hjem
    igen, for så kandu ikke tænke klart længere. (Susan 8 år)

    11) I befrugtningsøjeblikket smelter moderen sammen med faderen. Først
    bliver moderen bestøvet. Så sætter støvet sig fast og begynder at slå
    rødder. Så kommer babyen ud af en luge i enden af moderen.
    (Simon 7 år)

    12) I gamle dage var det ikke almindeligt for faderen at føde barnet.
    De syntes, det var umusikalsk. Men i dag er det ok at moderen og
    faderen føder barnet sammen.

    13) Kroppen består af indvolde og udvolde. Indvolde er f.eks. marv, ben
    og milten. Udvolde er ofte mere synlige og kanskiftes ud ved specielle
    anledninger. Især på damer
    (Henrik 8 år).

    14) Nogle damer har store bryster, mens andre er næsten topløse.
    (Tajs 7 år)

    15) Nogle mennesker har appelsinhud. Især arabere og udvandrere
    (Tina 7 år)

    16) Når man er omkring 40 eller 50 år, stopper damerne med at lægge æg.
    Det vil sige, at de ikke længere kan producere folk. (Vibeke 8 år)

    17) Æglægningen begynder omkring fjortenårsalderen og varer helt til
    middelalderen
    (Johannes 8 år)

    18) Når man kommer i puberteten forandrer kroppen sig så meget, at man
    næsten ikke kan kende den igen. Drengene får udvækster, mens pigerne
    bliver blødere. Så begynder man at få øjnene op for, at man kan bruge
    drengene og pigerne til forskellige ting. (Sidsel 8 år)

    19) Bibelen består for eksempel af De fem Musebøger og Marius
    evangelium.
    (Jonas 8 år)

    20) Drenge ligner ikke engle. Ikke engang når de smiler
    (7-årig).

    21) Hvis man ikke vil være gift længere, fordi manden måske var
    dummere, end man troede, så kan man skilles som venner
    (7-årig).

    22) Nu er der kommet et ozonhul i himlen. Så er Guds gulv ikke længere
    helt tæt, og det kan blive et problem.

    23) Arsenik er et stærkt krydderi, som let kan ødelægge hele middagen.
    (Natascha 8 år)

    24) En svigermor er straffen, man må tage, når man gifter sig med en
    person, man ikke kender
    (Poul 7 år).

    25) Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold
    (Siw, 10 år).

    26) Gammeljomfruer ved ikke helt, hvordan mænd skal bruges
    (Martin 8
    år).

    27) I gamle dage troede de, at storken kom med børnene. Nu er man gået
    over til mere moderne metoder. (Suzette 7 år)

    28) I gamle dage var kønsrollerne ikke opfundet. Mændene vidste ikke,
    at damerne var lige meget værd. I dag får man det ind med teskeer med
    modermælk.

    29) Min lillebror spurgte mig engang, hvad der sker, når vi dør. Jeg
    fortalte ham, at vi bliver begravet under en bunke jord, og at ormene
    æder vores kroppe. Jeg tror, at jeg skulle have fortalt ham
    sandheden: At de fleste af os ender i Helvede og brænder for evigt, men
    jeg ville ikke gøre ham ked af det. (Kristian 8 år)

    30) Når man gifter sig, giver man hinanden et tavshedsløfte. Hvis man
    ikke holder det, bliver man skilt, og så må man dele lamperne og
    knivene imellem sig, og som regel bliver man ikke enige om, hvem der skal
    have børnene. Så må man gå til en børsmægler. Han bestemmer, at den ene
    skal ha børnene, og så får den anden et spisebord ekstra.

    31) Stikpiller: De piller, lægen bare stikker folk, uden at de ved det.
    (Jane 8 år)

    32) Farmor har fortalt, at da hun var lille, måtte pigerne sidde med
    samlede ben. I dag tager man det ikke så nøje, om man vifter lidt med
    underlivet.
    (Joachim 7 år.).

    :super:

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.