-
Indlæg
-
Min kæreste er også pædagog studerende og som han sagde en dag, nogen steder i vuggestuer og børnehaver er den eneste forskel på pædagoger og medhjælpere at medhjælperene leger med børnene og ordner det “sure” arbejde så som at skifte ble osv, og pædagogerene ordner papir arbejde… Læreplaner osv osv…. Og kan faktisk godt følge ham lidt i det han siger… Intet ondt i det, for pædagogerne kan jo ikke gøre for det, det er jo sådan det er skruet sammen efterhånden, med nedsæringer osv, der er bare ikke tid til det hele….
Jo, det kan pædagogerne helt aldeles også gøre for.
Fordi i en daginstitution, har pædagogerne ansvaret for at lave en kultur, hvor alle medarbejdere uanset forudsætninger er ligeværdige.
Det er ikke sådan, at en pædagogmedhjælper skal lave det sure arbejde. Man må lede og fordele arbejdet, og især de “sure” tjanser imellem sig.
hvis man er en dygtig pædagog (og det betegner jeg jo så mig selv som), så ved man også at det har en betydning for samarbejdet i institutionen om man fordeler opgaverne. Og naturligvis er der så nogle opgaver jeg skal varetage, som en medhjælper ikke skal varetage. men derfor skal jeg ikke unddrage mig eks. de praktiske opgaver som også er og skal varetages.
rigtig mange steder ved jeg godt, at man har valgt at fortsætte denne kultur. men for at at se er det en degradering og handler ikke om faglighed, men om at man så åbenbart mener at man er “bedre” eller for god til de opgaver, bare fordi man har en pædagoguddannelse.Denne kultur finder ikke sted på min arbejdsplads – og det vil den heller aldrig komme til, fordi alle pædagoger som er ansat har samme indstilling som mig.
Men ja, den kultur du beskriver, den kultur oplever jeg også i den børnehave hvor mine børn går. Og jeg synes det er SÅ forfærdeligt. Det synes jeg virkelig.
Og jeg mener så også, at det har rigtig stor betydning om en leder formår at skære igennem.jeg har på min nuværende arbejdsplads den dygtigste leder jeg nogensinde har mødt inden for mit fag – og jamen det afspejler stedet også.
eks. ville hun aldrig nogen sinde acceptere, at vi som pædagoger “talte” om forældre. Noget jeg har oplevet andre steder. Hun ville slå hårdt ned, også tror jeg, at vi ville blive undervist i hvordan det nu lige er man skaber et godt samarbejde.
og det er da også sådan det skal være…
hun tester også kommende ansatte under jobsamtalen, ved bl.a. at bede dem redegøre for hvilket teori de har med sig, som kan anvendes, hvordan de vil omsætte det i praksis, hvor det er en ressource osv.
Og det synes jeg er dejligt.Men jeg mener så hvis vi taler om kompetente pædagoger, så bør der være en synlig forskel mellem at have en uddannelse og ingen uddannelse.
men hvis din kæreste ikke kan få øje på forskellen, tror jeg det afspejler mere om kulturen i den institution end noget andet.. og det er rigtig ærgeligt.
forhåbentligt ser han ikke sin egen rolle som kommende pædagog på den måde.@twinmum wrote:
Jo, det kan pædagogerne helt aldeles også gøre for.
Fordi i en daginstitution, har pædagogerne ansvaret for at lave en kultur, hvor alle medarbejdere uanset forudsætninger er ligeværdige.
Det er ikke sådan, at en pædagogmedhjælper skal lave det sure arbejde. Man må lede og fordele arbejdet, og især de "sure" tjanser imellem sig.
hvis man er en dygtig pædagog (og det betegner jeg jo så mig selv som), så ved man også at det har en betydning for samarbejdet i institutionen om man fordeler opgaverne. Og naturligvis er der så nogle opgaver jeg skal varetage, som en medhjælper ikke skal varetage. men derfor skal jeg ikke unddrage mig eks. de praktiske opgaver som også er og skal varetages.
rigtig mange steder ved jeg godt, at man har valgt at fortsætte denne kultur. men for at at se er det en degradering og handler ikke om faglighed, men om at man så åbenbart mener at man er "bedre" eller for god til de opgaver, bare fordi man har en pædagoguddannelse.Denne kultur finder ikke sted på min arbejdsplads – og det vil den heller aldrig komme til, fordi alle pædagoger som er ansat har samme indstilling som mig.
Men ja, den kultur du beskriver, den kultur oplever jeg også i den børnehave hvor mine børn går. Og jeg synes det er SÅ forfærdeligt. Det synes jeg virkelig.
Og jeg mener så også, at det har rigtig stor betydning om en leder formår at skære igennem.jeg har på min nuværende arbejdsplads den dygtigste leder jeg nogensinde har mødt inden for mit fag – og jamen det afspejler stedet også.
eks. ville hun aldrig nogen sinde acceptere, at vi som pædagoger "talte" om forældre. Noget jeg har oplevet andre steder. Hun ville slå hårdt ned, også tror jeg, at vi ville blive undervist i hvordan det nu lige er man skaber et godt samarbejde.
og det er da også sådan det skal være…
hun tester også kommende ansatte under jobsamtalen, ved bl.a. at bede dem redegøre for hvilket teori de har med sig, som kan anvendes, hvordan de vil omsætte det i praksis, hvor det er en ressource osv.
Og det synes jeg er dejligt.Men jeg mener så hvis vi taler om kompetente pædagoger, så bør der være en synlig forskel mellem at have en uddannelse og ingen uddannelse.
men hvis din kæreste ikke kan få øje på forskellen, tror jeg det afspejler mere om kulturen i den institution end noget andet.. og det er rigtig ærgeligt.
forhåbentligt ser han ikke sin egen rolle som kommende pædagog på den måde.Som han siger…. Han er ikke blevet pædagog for ikke at lave andet end papir arbejde, han er blevet det fordi han gerne vil gøre en forskel i ungernes hverdag, og give dem nogen gode ting med i deres liv…. Så nej han deler bestemt ikke den pågældene børnehaves kultur…
Lige præcis – og så ved vi jo godt, at vi naturligvis skal lave pædagogisk dokumentation. Og det er også vigtigt.
Men der er ingen grund til at lave pædagogisk dokumentation, hvis det blot er en skueværdi.
eks. som med solpolitikken i mine børns børnehave. Det er en skueværdi, og intet andet. Og det giver jeg ikke fem flade ører for. Der skal skisme være handling bag.
Og jeg er da også udemærket klart over, at årsagen til at de sådan lige nu eks. forsøger at undgå mig (og det er så tydeligt), det er fordi de udemærket godt ved, at jeg har ret til at stille spørgsmål. Men samtidig har det ikke faglighed nok til at forsvare, hvorfor de gør som de gør. Og det afspejler kulturen jo så også..Men jeg tror bare, at hvis man virkelig fik ryddet op, og fik hæver nogle af kravene på seminarierne, så ville det også komme til at se anderledes ud. det er jo naturligvis en lang proces-
Men jeg tror bestemt også – for at tale om det der “pres”, det føles voldsommere, hvis man ikke har sin faglighed til at sortere og prioritere.
Hvis jeg har faglighed nok til at forsvare overfor forældrene, hvorfor jeg ikke kan det elller hvorfor jeg prioriterer noget andet, og samtidig formår at kommunikere og bygge bro, så opleves det altså ikek så voldsomt.
Jeg må bare sige – jeg oplever mig ikke vildt presset som pædagog.
jeg har også haft vrede forældre, jeg er også blevet “påduttet” forældre som andre kollegaer var lidt bange for, men hvor jeg har formået at bygge bro. Og det jo fordi jeg formår på en god måde at give dem indblik i, hvad det lige præcis er jeg gør for deres barn. Og når de kan se det, så kan de måske godt se bort fra noget andet..
men det er bare så vigtigt at man kan det,…@twinmum wrote:
ja – men nu er det jo sådan, at når man er pædagog undlader man bevidst betegnelsen “at passe børn”, fordi det meget meget lidt beskrivende for den jobfunktion som en pædagog varetager i eksempelvis en børnehave.
Og jeg mener der er en stor forskel på om man er uddannet eller ikke uddannet. Ellers gav det ikke nogen mening at have en pædagoguddannelse.Desværre som jeg er inde på, er der bare nogle, der formår at hutle sig igennem uddannelsen. Og det burde der virkelig strammes op omkring.
Men jeg mener bestemt der er en forskel, og det burde der også være.
Det gælder jo i alle fag.
Til gengæld er en pædagog som menneske ikke bedre end et menneske uden en uddannelse.ENIG 😀
@kutænka wrote:
Nogen gange må de finde sig i meget.
ja, men man skal også kunne rumme forældre. Også selvom de er frustrerede, sure, kede, gale eller hvad som helst.
Som regel hvis forældre virkelig kommer med et vredsudbrud, så skyldes det jo en ophobning af alle mulige frustrationer.
Og ofte kunne disse frustrationer have været taget hen af vejen, hvis man som pædagog ellers var rigtig god til at kommunikere.
kommunikation tager ligesom toppen af rigtig rigtig mange ting… og jeg synes bare, at det fuldstændig forståeligt at forældre flejner hvis de føler sig overset, overhørt, misforstået, tilsidesat…
det er jo en menneskelig reaktion – og derfor har man jo som pædagog også under uddannelse et fag der hedder KOL – kommunikation, Organisation og ledelse. Og det er jo ikke for sjov vi får undervisning i kommunikation. Det er bare som om at tiøren ikke altid falder helt.
Og for mig faldt den da også først rigtig på plads første gange jeg stod overfor en forældre som blev så vred, fordi “vi” bare ikke informerede…. hvorefter jeg tænkte, nåhhh…. det er jo faktisk rigtigt, jeg troede jeg gjorde det, men jeg gjorde det ikke. Det kaldes så erfaring. Og det at jeg håndterer frustrationen, istedet for bare at “vende” mig mod forældrene kaldes så faglighed. Hvis jeg ikke havde haft min faglige balast, havde jeg måske tænkt, puha hende/ham må jeg hellere undgå, eller puha sikke et surt opstød og hvad bilder de sig ind eller eller… sådan som jeg eks. lidt oplever i mine børns børnehave. De rummer ikke min frustration over manglende solhat, og det håndterer det helt igennem på en måde, som kunne være en oplagt case til undervisning i KOL.@Supermon wrote:
Meget spændende læsning og syntes enhver burde tage den op til revudering for jeg syntes, at forældrens krav til pædagogerne bliver mere og mere ufaglige så en masse tid går fra pædagogernes relle arbejde som er med til, at udvikle vores små poder!!
fuldstændig enig.
supermom:
men nu kan man jo heller ikke forvente at forældre skal have en faglig fundering. De kommer jo netop som forældre, og skal mødes som forældre.@twinmum wrote:
supermom:
men nu kan man jo heller ikke forvente at forældre skal have en faglig fundering. De kommer jo netop som forældre, og skal mødes som forældre.Nej det kan, man ikke…. Men jeg mener det er logik, at der går noget fra børnenes leg og kontakt med pædagogen hvis de hele tiden skal rende efter tøj olign.
jo jo – men så må manjo på en sober måde forsøge at få dem til at se, hvorfor man gør eller ikke gør sådan og sådan… og på den måde skabe et godt samarbejde og en forståelse.
@twinmum wrote:
jo jo – men så må manjo på en sober måde forsøge at få dem til at se, hvorfor man gør eller ikke gør sådan og sådan… og på den måde skabe et godt samarbejde og en forståelse.
Ja selvf. kommunikation er jo vigtigt 😉
Uh nu har jeg ikke læst hele tråden, men jeg er pædagog medhjælper, og tror nu tit mange forældre glemmer hvor pressede vi er. Når man er 5-6 mennesker til at passe 75 børn, så kan vi ikke rende 3 voksne rundt for at hjælpe samme barn.
Man kan ikke tillade sig at blive sur over vi beder barnet om lige at rydde op efter sig, inden de går hjem.
Man kan ik tro vi kan være over ens barn hele tiden.
Og det værste synes jeg personligt, er forældre, der nægter at indse, hvis der er et problem med deres barn.Så jo jeg kan godt føle mig meget presset på arbejdet.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.