hvor går jeres grænse??(parforhold)

ja det her bliver nok langt.
har lige en masse ting jeg gerne vil ud med…
altså jeg har været sammen med min kæreste i 4 år nu og vi har sammen en datter på 4 mdr, og så har jeg en datter fra et tidligere forhold på 4,5 år.
jeg elsker mine børn over alt på jorden og jeg gjorde det klart for carsten denagang vi fandt sammen, at mine børn kommer ALTID i første række og længere er den ikke..
nå men altså, jeg føler virkelig at han overskrider min grænse når det kommer til den store.. altså MIN datter….
hun kan ha nogle raseri anfald iind i mellem men det sker ik så tit mere og hun er en dejlig kærlig storesøster, har slet ikke udvist jalousi eller noget…. men carsten…. ja han råber af hende konstant… lige meget hvad hun gør så skælder han hende ud…. hvis hun leger på sit værelse og hopper eller lignene, så fare ghan ind og råber af hende…her forleden prøvede jeg for sjov at tælle inde i mit hovde hvor mange gange han på en dag snerrede eller råbte af hende.. han stod op kl 10 og da kl var 18 var vi langt over de 20 gange.. og det var vel og mærket på en god dag!!!!! konfrateret(staves) ham med det og han sagde bare: jamen hun er da også irreterene! øhhhh jamen nå da… fedt du synes det om min datter…..
jeg var meget tæt på at forlade ham en aften, kort efter thea var kommet til verden… vi sad og spiste aftensmad og cille havde ik lyst til det vi fik til aftens, og de sad og skændes om det.. lige pludselig tog carsten fat i cille og smed hende ind på værelset og så råbte han derinde og så kom de ud igen og han satte hende ved bordet igen og sagde: hvis du ik selv spiser så skal jeg fandme nok proppe det ned i halsen på dig om vi så skal sidde herude hele natten!!! der gik jeg ud og tog min datter og tog hende med ind på værelset og vi snakkede og læste en god bog og så faldt hun i søvn…. jeg tændte helt af da jeg kom ud igen…… hvad fanden ligner det????? og når carsten råber og han hidser sig selv op så lyder det som om han kan finde på hvad som helst, og jeg bliver bange for ham, især på min datters vejne…… jeg kan ikke rigtig slippe den aften selvom det er ved at være længe siden… han lovede at han ikke ville flippe sådan ud igen og det har også hold indtil nu.. nu er han ved at komme tilbage igen.. han råber og skriger af cille hele tiden…… øv hvor jeg synes det er hårdt…..

og så lige noget andet…. jeg føler jeg står helt alene med 2 børn… han har altid været så sød til at hjælpe herhjemme… han støvsugede, vaskede gulv og ordnet vasketøj så jeg bare skulle klare aftensmad og cille… men da jeg blev gravid så ved jeg ik lige hvad der skete men han gik fra at være super hjælpsom til at være pisse doven…. så nu klare jeg ALT plus børnene og jeg ved bare ik hvor længe jeg kan holde til det…..

hmm…det blev lidt langt……. hvad synes i og hvor går jeres grænser????