hvordan sagde i det???

Dengang med tobias gik jeg bare i koma og smed det i hovedet på ham at jeg var gravid… Niklas lå og sov og han blev ikke ligefrem vildt glad..

Med emily skulle jeg op og tisse om natten og tænkte at jeg hellere måtte teste der så urinen var koncentreret og den blev positiv. Jeg vækkede bjarne og han kom meget sævnig ud på toilettet hvor jeg sad med mit mega smil, så sagde jeg: Du skal være far.

Han blev vildt glad, hev mig op af toilettet, krammede mig og dansede en omgang, også skulle han lige pisse også skulle han squ sove igen..

Ha ha..

Med Jamie havde jeg testet om morgenen og den var positiv og jeg valgte at jeg ville holde det hemmeligt for Bjarne og sende vandrejournalen til ham på arbejde, men jeg er så fucking elendig til at holde på en hemmelighed, så jeg gik hele dagen med det største smil..

Han blev ved med at spørge hvad der var, og jeg sagde bare ingenting.

Til sidst kunne jeg ikke mere..

Sagde til ham at jeg havde en hemmelig for ham, og han blev mildest talt pisse sur.

Sagde så bare at han skulle være far, og han sagde så: hva sagde du?

Du skal være far

Så brød han bare sammen,” Du må ikke tage pis på mig.. Du må ikke.. “

Viste ham så testen og han tog fat i mig og fløj rundt i hele køkkenet med mig så jeg snart havde kastet op.. 😉

Jamen jeg fortalte det ikke til min kæreste – vi fik det begge fortalt af en læge 😯

For at gøre en laaaang historie kort, blev jeg hasteindlagt, da jeg pludselig blev meget dårlig, talte i vildelse, var ukontaktbar m.m…
Får med det samme taget en urinprøve og en blodprøve.

Urinprøven får de først svar på – ja de kommer så ind og fortæller at jeg er gravid (var HELT sikker på, at jeg ikke var gravid – var på p-piller og havde ingen glemt eller NOGET, min mens har altid været ustabil, så det havde jeg ikke lagt noget i) – så sidder vi ellers der og kigger på hinanden… Og kan ikke helt fatte det og lægen kunne ikke helt forstå at jeg havde det SÅ dårligt, bare fordi jeg var gravid.

Det kom der dog hurtigt svar på, blodprøven viste nemlig at mine blodværdier var nede på 68 (skal være på mellem 120-130) og da jeg var blevet testet positiv – ja så var de bange for at jeg var gravid udenfor livmoderen og at det var sprunget, så jeg havde fået en blødning i maven.
Så jeg blev kørt afsted i fuld fart – op til operationsbordet og fuld narkose 😯

Efter operationen – der ingenting viste 😕
Fik jeg 4 poser blod, en masse drop osv… Vi troede egentlig at fosteret var væk, men en ultralyd dagen efter – viste en lillebitte reje, med et lillebitte hjerte.

Så ja, vi blev meget overrasket over dette – men også meget glade, til trods for at det på ingen måde var planlagt..

Det viste sig at jeg blev gravid, fordi min krop var så langt nede, at den ikke kunne optage p-pillerne…

Nu er det 3 måneder siden, at jeg var indlagt og kan slet ikke forstille mig et andet liv, end at skulle have lille Oscar til september 😀