Ildebrand i køkkenet *chok*

Er fuldstændig i chok… vi har haft ildebrand i køkkenet igår, uden at jeg opdagede det…

Cille var lagt i seng, og Phillip og jeg sad inde i sove værelset og hyggede med at tegne… på et tidspunkt synes jeg at det lugter lidt, og går ud for at tjekke at jeg har husket at lukke for gassen ( i komfuret), men det er slukket! Jeg går ind til phillip igen.

Pludselig kan jeg mærke at øjnene svier og opdager så at her er begyndt at blive røget… farer op og løber rundt, men kan ikke se noget, så jeg konstaterer at det nok er i en af de andre lejligheder at det brænder kigger ud af vinduet i stuen, men kan ikke se noget, vælger så at gå ud i gården for at se om jeg kan se ild i nogen af lejlighederne. Men sørme om jeg så ikke opdager at det er i vores køkken at der er ildebrand!

Ilden er ved at gå ud, for da køkkenet er med fliser over alt (har ellers altid hadet de fliser, men ikke igår!), så har det ikke kunne brede sig, og foldegardinet har kæresten en tendens til at hive alt for højt op, men gudskelov for det, for havde ilden fået fat i det havde det rigtig kunne brede sig…

Jeg er fuldstændig i chok over at jeg har siddet et godt stykke tid i røg uden at opdage noget, og endnu mere chokkeret over at jeg rent faktisk har været ude i køkkenet for at tjekke gassen, men ikke har opdaget flammerne i vinduet!!

Der er gudskelov kun brændt den ene ende af køkkenet, ved vasken og vinduet. plastik rammen rundt om vinduet er smeltet, og hele vinduet er nødt til at blive skiftet ud… øv øv, det bliver dyrt!

Opdagede så da jeg skulle børste tænderm på Phillip at han oppe i næsen var helt sort, og det samme så jeg på Cille tidligt i morges… kan også mærke at jeg selv har haft noget kriler i halsen, og jeg har været oppe flere gange i nat for at tage noget at drikke…

Igår lovede jeg Phillip at vi skulle bage pølsehorn og pizza snegle, fordi han har fri idag, men jeg er stadig i chok, og kan slet ikke tage mig sammen…

Det skal måske lige siges at branden jo egentlig ikke var voldsom stor, og den slukkede jo sig selv, men jeg har en ide om at grunden til at jeg er så chokkeret er at en af mine gamle kammerater lige er brændt ihjel for nyligt, fordi de ikke nåede at opdage ilden i tide… så min hjerne tænker konstant på hvor galt det kunne have gået, hvor alle omkring os, mere er lettede over at der kun er sket materiel skade…

Hilsen en Nynne i chok!