Søren er sååå træt af sit arbejde, og jeg har virkeligt brug for at han er hos mig rigtigt meget af tiden.
Psykolgen ville bevilge mig en hjemmevejleder, men jeg takkede nej, fordi jeg ikke har brug for at blive vejledt og jeg orker ikke snakke med endnu en ny person.
Så var det søren spurgte mig, lidt i sjov, om han kunne blive min hjemmevejleder??
så ville han have et lille job nogle timer om ugen og så passe mig og støtte mig resten af tiden.
men hvad tror i?. det kan man ikke vel?