Jeg sidder og tænker på da jeg var gravid første gang.
Dengang havde jeg en veninde der altid havde ønsket sig børn, men hende og hendes mand havde valgt at vente et halvt år med babyprojekt til de var blevet gift.
Da hun hørte om min graviditet, ønskede hun mig tillykke, og derefter hørte jeg ikke fra hende.
Hun valgte mig simpelthen fra, fordi hun ikke kunne bære at jeg var gravid, for som hun sagde “Var det hendes tur først, og jeg snød mig ind foran hende!” 😯
Det skal nævnes at jeg var alene i min graviditet, og det var på ingen måde planlagt, men jeg blev virkelig ked af det og skuffet over at hun bare droppede mig fra den ene dag til den anden, fordi jeg var gravid.
Vi havde været veninder i 18 år på det tidspunkt, jeg havde været der igennem hendes mange brud med forskellige kærester, havde arrangeret hendes polterabend osv.
Kan man virkelig lade sin jalousi styre i en sådan grad, at man er nødt til at droppe sine venskaber fordi man er skruk og synes det er ens tur til at blive gravid?
Hun havde jo selv valgt at vente, og det skal lige tilføjes at hun blev gravid i første forsøg, da de begyndte babyprojekt.
(Tråden handler ikke om dem der er i behandling for barnløshed eller har svært ved at blive gravide, der har jeg fuld forståelse for at man bliver påvirket af andres graviditeter og babyer. 😉 )