Fora Graviditet Må indrømme, at jeg blev en smule paf…
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5452230
    TaPh1979
    55 Indlæg

    Kan altså ikke lade være med at smile lidt… Og samtidig tænke mit.

    Nu har vi allesammen vores laster i vores graviditeter, og fred være med det. Jeg har været ryger, men hver gang jeg har ventet mig, har jeg kvittet den last. Men så har jeg i stedet farvet hår og brugt parfume, og vasket mit tøj med parfumeholdigt vaskepulver og skyllemiddel…

    Forleden dag sidder jeg så og taler med min veninde gennem mange år. Og jeg slynger bare ud i luften, at jeg havde lyst til at få gjort noget ved håret… Affarvet eller andet vildt.

    Hun sidder nærmest og forarges og spørger hvordan jeg kan gøre det?? Overfor barnet…

    Og så sad jeg dér, som en rigtig lus, og blev HELT paf da hun fortalte, at hun aldrig brugte make up, parfume eller andet der kunne skade sit barn. Men hun røg så til gengæld… Hun forklarede bare, at hun ikke tog røgen helt ned. Hun stoppede sådan liiige inden det kom ned i lungerne.

    Nej men, jeg har alligevel aldrig hørt noget lignende!!

    Ikke fordi jeg vil gøre mig selv mere hellig end jeg er, og disse dem der ryger under deres graviditet. Det er helt og aldeles deres eget valg. Men at hun ligefrem sad og forargedes på dén måde, dét kom godt nok bag på mig 🙂

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.