-
ForfatterIndlæg
-
8. maj 2010 kl. 12:33 #5418200
Marilyn
372 IndlægHej tøser..
Nu har jeg endelig tid til at komme herind lidt igen 🙂
Nu er det også 10 dage siden vores lille prinsesse kom til verden, og hun er bare SÅ SKØN!Min fødselsberetning:
Jamen det startede tirsdag aften d. 27/4 kl ca. 23 med at jeg ud af det blå fik nogle ret kraftige veer der varede over 1 min og med ca. 5 minutters mellemrum.. Min kæreste ringede så til FG ca. 23.30 og vi fik besked på at komme ind med det samme.. Og trods mine ret heftige veer, så præsterede jeg selv at køre bil derind 😀
Da vi kom derind blev vi modtaget af en SUPER sød jordemorder, og jeg blev undersøgt, da var jeg 3 cm åben og fik tegnblødning da hun tjekkede mig. Så fik vi en stue og jeg fik klyx og kom i bad..
Efter et par timer med veer besluttede vi at prøve akupunktur.. Det virkede ikke specielt godt, og damen stak forkert et par gange, hvilket bestemt ikke var rart! 😯
Da jeg havde stået med dem på i 20 min, så bad jeg jdm om at ta dem ud igen, så jeg kunne komme ned at ligge..
Efter en halv times tid, ville jeg så prøve badekarret, og fik da også en go times tid til at gå med at ligge deri..
Kl 03 tjekker hun mig så igen.. STADIG kun 3 cm åben 🙁 og jeg var bare SÅ træt, pga nogen ENORMT heftige veer, som virkelig gjorde ekstremt ondt.. Vi snakkede lidt om EPI men jeg blev liiidt skræmt af den, så det var ikke sagen.. Lå så ellers i sengen og havde ONDT og da jeg blev tjekket igen kl 05 var jeg stadig ikke kommet videre end de 3 cm 🙁
Nu var en EPI efterhånden ikke så skræmmende mere, da jeg var helt færdig, og bestemt ikke kunne se hvordan jeg skulle komme videre med de dumme veer.. Der blev sendt besked til en narkoselæge om at jeg gerne ville have epi, men desværre stod de med et akut tilfælde, så jeg måtte pænt vente.. OG det skal jeg love for at jeg kom til.. kl 06 var der vagtskifte og nej hvor fik jeg en dejlig overraskelse! Lige præcis den jdm jeg havde håbet på skulle være min jdm!! Jeg var SÅ glad! Hun var bare skide hamrende sød!
Nå.. jeg havde self. ikke udvidet mig og først kl lidt i 9 kommer narkoselægen ind for at lægge min epi! 😯 Nu var jeg dælme også bare klar på det…
Da jeg havde fået min epi, lagde vi os til at sove lidt.. blev kort efter vækket af at de begyndte at måle mit blodtryk flere gange i træk.. Så spørger de om jeg har det godt, og det viser sig at være fordi mit blodtryk pludseligt er dykket noget kraftigt.. Narkoselægen bliver tilkaldt for at tjekke min epi.. de slukkede den så og gav mig 4 indsprøjtninger med noget adrenalin-halløj for at få mit blodtryk op igen.. Da det var stabilt tændte de så epi igen og jeg fik sovet et par timer..
Kl 12 tjekker de mig igen og tager vandet, som er lidt grønt – stadig kun 3 cm, og de beslutter at give mig ve-drop.. Da jeg får det kommer der pludseligt endnu kraftigere veer, som epi’en ikke længere kan dæmpe, og ligger nu med konstante veer.. Efter 1 time på ve-drop beslutter de at skrue ned for ve-droppet, da jeg får det rigtig skidt af det.. Nu vælger de at ligge elektroder op på lille pigens hoved, da CTG’en ikke viser hendes puls særlig godt..
Efter turen på ve-droppet er jeg så åbnet mig ca 1 cm mere, så er næsten 4 cm åben… Desværre bliver fostervandet mere grønt, og de kan se hendes puls svinger noget..
Kl 14.30 kommer der en læge ind og tager blodprøver fra den bettes hoved for at tjekke hendes tilstand.. de kan se at hun er stresset derinde og beslutter derfor at lave akut kejsersnit.. Nu går det hurtigt, og pludselig er der en masse mennesker omkring mig, jeg bliver hurtigt kørt på OP, og Brian får lov at komme med.. Derinde er der 15 mennesker eller sådan, og jeg bliver stukket i, får taget blodprøver og får Spinal bedøvelse.. Under hele forløbet sidder Brian ved min side, samt narkoselægen som havde givet mig epi, som forklarer os hvordan det foregår og hvor længe der er igen.. Kl 15.10 (ca et kvarter efter de besluttede at lave AKS) kommer min lille pige til verden.. Hun skriger som hun skal, og kommer over på bordet og bliver undersøgt, og så får Brian hende i armene, og jeg får hende at se, mens de lapper mig sammen..Hun var en rigtig stor pige på 4000 g og 55 cm – hvilket var grunden til at min krop ikke rigtig kom videre med de veer, for det var fysisk umuligt for min krop at klare at føde hende selv – det var hvad lægen sagde..
Under kejsersnittet mistede jeg en del blod, og derfor blev vi indlagt på barselsafsnittet i 3 dage, da min blodprocent var på 4,8%
Vores lille pige har det SÅ godt 🙂
Vi havde besøg af sundhedsplejersken i torsdags, og hun fik så megen ros.. Hun er så god til at holde øjenkontakt, hun forsøger at efterligne ens ansigtsudtryk, hun kan løfte sit hoved når hun ligger på maven og hun prøver at kravle.. Hun er lige over gennemsnittet for en pige på hendes alder rent størrelsesmæssigt, så vi er bare super stolte af vores prinsesse <3Hendes navn bliver først offentliggjort når vi skal holde barnedåb 🙂
Tusind tak for alle jeres hilsner i min fødselstråd, det var så dejligt at læse dem <3

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.